ultraviolet
Ultraviolet, (lat. ultra- + fr. violet), inden for fysik om lys uden for det violette stråleområde.
Ultraviolet, (lat. ultra- + fr. violet), inden for fysik om lys uden for det violette stråleområde.
Ultraviolet stråling kan også udsendes fra lysemitterende dioder eller lasere baseret på de rette materialer. Ultraviolet stråling kan relativt let omdannes til synligt lys via processen fluorescens, hvilket udnyttes i energivenlige former for belysning. En meget vigtig anvendelse af UV
ultraviolet nir står for nær-infrarødt mir står for midt-infrarødt fir står for fjern-infrarødt Tager man i stedet udgangspunkt i egenskaberne for den stråling, der udsendes fra laseren, skelner man mellem kontinuerte og pulsede lasere samt mellem fastfrekvens
ultraviolet stråling omdannes til synligt lys ved hjælp af et "lysstof" på indersiden af røret. Lysstofrør var på grund af sin effektivitet meget brugt til belysning især i anden halvdel af 1900-tallet. Lysstofrøret består af et glasrør, som indvendigt
ultraviolet lys, fluorescerede med grønt lys. Proteinet blev kaldt "grønt fluorescerende protein" eller "GFP". Shimomura viste, at GFP indeholder en særlig kromofor, dvs. en kemisk gruppe, der absorberer energirigt lys (blåt eller ultraviolet) og genudsender mindre energirigt grønt lys. Der
ultraviolet lys og røntgenstråling, er interessant. Den opnåelige intensitet er mange størrelsesordener højere end traditionelle lyskilders såsom røntgenrør. I dag findes der mange synkrotronstrålingskilder i verden, og især to har dansk interesse. Den ene er ESRF, den fælleseuropæiske synkrotronstrålingsfacilitet i
ultraviolet lys. Fluorescensfarver omsætter en del af solens ultraviolette lys til synligt lys og kommer derved til at virke selvlysende. I lysstofrør omsættes elektrisk energi først til ultraviolet lys ved elektroluminescens fra kviksølvatomer. Dette lys absorberes af fluorescerende belægninger på
Ultraviolet og infrarødt lys Hubble-teleskopet kan ligeledes observere det ultraviolette og infrarøde lys, der ellers absorberes af atmosfæren. Programmet for rumobservatoriet udvælges årlig blandt forslag indsendt af forskere fra hele verden, og kikkerten benyttes til udforskning af alle typer
Kvartslampe, kviksølvdamplampe, hvor brænderrøret er fremstillet af kvartsglas, der er udpræget ultraviolet gennemskinneligt. Kvartslamper anvendes, hvor der specielt er brug for ultraviolet stråling, bl.a. inden for medicin, biologi og fotokemi.
ultraviolet stråling fra solen. Ozonlaget dannes i en kæde af fire kemiske reaktioner. Denne kæde af reaktioner kaldes for Chapman-mekanismen, og kæden af reaktioner igangsættes af Solens ultraviolette stråling. Chapman-mekanismen er opkaldt efter geofysikeren og matematikeren Sydney Chapman