dødelighed
ugifte viser, at gifte lever længere end ugifte; fx kunne en 21-årig mand, som indgik ægteskab i 1961-65, forvente at leve 3 år længere end en ugift. Den lavere middellevetid for ugifte skyldes dels, at fysisk og psykisk
ugifte viser, at gifte lever længere end ugifte; fx kunne en 21-årig mand, som indgik ægteskab i 1961-65, forvente at leve 3 år længere end en ugift. Den lavere middellevetid for ugifte skyldes dels, at fysisk og psykisk
ugifte kvinder faderens eller en anden mandlig slægtnings værgemål i økonomiske og processuelle forhold. Enker var derimod ofte stillet meget lig mænd i formueretlig henseende. Første danske kvinder i diverse stillinger År Person Stilling 1877 Johanne Gleerup student 1877 Nielsine
ugift mand. Udtrykket går tilbage til senmiddelalderen, hvor omrejsende ugifte kræmmere, bl.a. i København, skulle betale afgift til magistraten i peber. Det brugtes specielt om de som regel ugifte bestyrere af hansestædernes handelskontorer i Norden. Analogt hermed er pebermø senere
ugift", hvor prædikatet "ugift" ikke udsiger andet, end hvad der allerede ligger i det at være ungkarl, nemlig at være en ugift mand. For at fastslå, om en analytisk sætning er sand eller falsk, er det derfor tilstrækkeligt at foretage
ugifte fødende kvinder, åbnet 1787 på grundlag af et gavebrev fra enkedronning Juliane Marie ved udskillelse af fødepladserne fra Kgl. Frederiks Hospital. For at undgå, at ugifte skulle føde i dølgsmål med risiko for barnets død (se børneudsættelser), var der
ugift. Kongens næste elskerinde var i årene 1613-1615 en skriverdatter, Karen Andersdatter (død 1673), med hvem han fik sønnen, lensmand Hans Ulrich Gyldenløve (1615-1645) til Vindingegaard (Fuirendal). Hans våben med to gående løver lagt på et af et
ugift kvinde; jf. frøken, der op i 1700-t. fortrinsvis brugtes om ugifte adelsdamer. Var en kvinde ude over sin første ungdom og stadig ugift, kunne hun i ældre tid kaldes gammeljomfru, jf. pebermø (se pebersvend). Mere specifikt betegner jomfru
ugifte tjenestepiger, som ikke så anden udvej efter at være blevet svigtet af barnefaderen. De almindeligste metoder var kvælning, drukning eller ren passivitet. De store praktiske og økonomiske vanskeligheder, der var forbundet med at opfostre "uægte" børn, blev langt op
ugift til gift, at man værner brudeparret imod ondt, og at man forsøger at sikre det frugtbarhed. Ordet bryllup, egentlig brudeløb, var i Norden oprindelig betegnelse for den kortege af ryttere og vogne, som med musik i spidsen førte brudeparret
ugiftige dyr gennem evolution bliver kopier af giftige og derfor undgås af rovdyr) ofte betragtet som coevolution, selvom "forbilledet" (den giftige art) ikke nødvendigvis ændrer sig, når "efterligneren" (den ugiftige art) nærmer sig forbilledets udseende. Andre eksempler på coevolution omfatter