typologi
Typologi er inddeling i typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder. Læs mere i Den Store Danske psykologisk typologi sprogtypologi typologi – arkæologisk
Typologi er inddeling i typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder. Læs mere i Den Store Danske psykologisk typologi sprogtypologi typologi – arkæologisk
typologi en metode til inddeling og datering af genstandsfund. Som en parallel til udviklingslæren lanceredes metoden fra 1870'erne af arkæologer som Oscar Montelius til opstilling af kronologiske serier. Ren typologi, hvor en type defineres ud fra registrerbare formelementer, blev
typologi, typelære, teorier, som beskriver de vedvarende og sammenhængende mønstre i menneskers tænkemåder, følelser, forestillingsliv, værdier, social adfærd samt evt. patologier og biologisk udrustning, som i deres helhed antages at udgøre en distinkt personlighedstype. Psykologisk typologi er den ældste form
Typologien går helt tilbage til den græske antik hos Theofrast, som forfattede skitser af "den nærige", "den forfængelige" og en god snes andre markante "karakterer", der er det græske ord for personlighed. Sådanne typer kendes også fra Molières og Ludvig
typologi fandt sin endelige udformning med A.F. Pott, som i 1849 inddelte sprog i fire typer: isolerende sprog, fx kinesisk eller vietnamesisk, hvor hvert ord principielt svarer til ét morfem. agglutinerende sprog, fx tyrkisk eller japansk, hvor grammatiske forhold udtrykkes
typologi, men det fælles for hans værker er en enkel og stringent minimalistisk udformning. Peter Kulkas uddannelse og karriere I 1958 afsluttede Peter Kulka ingeniørstudiet i Görlitz og Gotha og i 1964 arkitektuddannelsen ved Hochschule für bildende und angewandte Kunst
typologier, som kan være meget frugtbare analyseredskaber, som kan vejlede med hensyn til at finde forklaringer. Den bedst kendte af disse tog udgangspunkt i Émile Durkheims begreb om anomi, normløshed. Mertons antagelse var, at normbrud som regel var resultat af
typologi af samfund, der spændte fra de mindste og mindst komplekse band- eller hordesamfund over stammesamfund og høvdingedømmer til statssamfund. Der var tale om en ny evolutionistisk tankegang, der kulminerede i 1960'erne, og som på sin egen måde reproducerer
typologi. Pusjkins syn på tsarmagten som både ideal og despoti afspejler sig i de episke digte Poltava (1829) og Bronzerytteren (udgivet i 1837, på dansk i 1975). Her optræder prototypen på den lille, forkuede embedsmand, som siden kom til udfoldelse
typologi Grammatisk er sprogene bl.a. karakteriseret ved en skelnen mellem animat og inanimat, dvs. levende og ikke-levende, og en særlig distinktion inden for pronominerne, kaldet obviation, der tillader at skelne mellem mere eller mindre prominente aktører i en fortælling