tyngdekraft
Tyngdekraft, se gravitation.
Tyngdekraft, se gravitation.
tyngdekraften mxg på det vejede legeme, og vejningen udføres ved at regulere strømmen I, indtil de to kræfter udkompenserer hinanden, dvs. mxg = IBl, eller mx = (Bl/g)I. Overførslen af tyngdekraften fra det vejede legeme til den strømførende leder kan i
lette salt tyngdekraften noget svagere end i omgivelserne. Gravimetriske målinger udføres med et gravimeter, der er et transportabelt instrument, som enten udnytter en fjederophængt masse, der påvirkes af tyngdekraften, eller måler tyngdekraften ved at bestemme faldtiden for en given masse.
tyngdekraften, der virker mod stjernens centrum, og kraften udad fra gradienten i trykket, der aftager fra de centrale dele af stjernen mod stjernens overflade. Når dette er tilfældet, siges stjernen at være i hydrostatisk ligevægt (se hydrostatik). Tyngdekraften er bestemt
tyngdekraftens hjælp, men i så fald meget langsommere. I den roterende beholder underkastes indholdet en centrifugalkraft, som er mange gange større end tyngdekraften. Hvis centrifugens største indre radius er r, og hvis den roterer med n omdrejninger pr. s, vil
tyngdekraften inddrages. Den beskrives af Einsteins almene relativitetsteori, men den kan ikke umiddelbart forenes med kvanteteorien. Tyngdekraften spiller ingen praktisk rolle i de partikelfysikeksperimenter, der kan udføres. Men det er utilfredsstillende, at den falder uden for teorierne, der alle baseres
tyngdekraften, gravitationen. Fysikeren foretrækker at sige, at vi lever i Jordens tyngdefelt, og dermed er der allerede antydet en sammenhæng mellem begreberne kraft og felt. Omkring en partikel med masse er der et tyngdefelt, som i hvert punkt af rummet
tyngdekraft. De findes lige fra små ansamlinger (grupper) på 5-10 galakser til hobe indeholdende mere end 1000 galakser. Mælkevejssystemet, vores egen galakse, ligger i en lokal gruppe på en snes galakser, bl.a. Andromedatågen og Den Store og Lille Magellanske
Geotaksi er retningsbestemte bevægelser hos organismer i forhold til tyngdekraften. Ved positiv geotaksi sker bevægelsen i tyngdekraftens retning, fx planterødders vækst, ved negativ geotaksi modsat denne. Læs mere i Den Store Danske tyngdekraft
tyngdekraften. Geotropisme bevirker, at roden hos fx spirende kimplanter vokser nedad, og kimstænglen vokser opad. Tyngdekraften registreres gennem stivelsesfyldte amyloplaster (statolitter), som findes i henholdsvis den yderste del af rodspidserne og i en stivelseskappe, som omslutter ledningsvævet i skuddene. Registreringen