tunnelmikroskop
Tunnelmikroskop, se scanning-tunnelmikroskop.
Tunnelmikroskop, se scanning-tunnelmikroskop.
tunnelmikroskop er et mikroskop, hvis virkemåde er baseret på måling af en elektrisk strøm, tunnelstrømmen, der løber mellem en spids, ledende metalnål (normalt af wolfram) og en prøves overflade, når afstanden mellem overfladen og nålen er mindre end 1 nm
Et skannende tunnelmikroskop er det samme som et scanning-tunnelmikroskop. Læs mere i Den Store Danske scanning-tunnelmikroskop
STM er forkortelsen for et scanning-tunnelmikroskop. Læs mere i Den Store Danske scanning-tunnelmikroskop
tunnelmikroskopet), der gør det muligt at følge sådanne processer atom for atom og dermed også at beskrive dem bedre, end det tidligere har været muligt. Epitaksiel dyrkning af enkrystaller (se epitaksi) er et eksempel på en sådan selvorganiseringsproces, hvor lag
tunnelmikroskopet (STM), som gør det muligt at "se" enkelte atomer på ledende overflader. For dette arbejde delte de i 1986 Nobelprisen i fysik. I 1986 udviklede Binnig det atomare kraftmikroskop (atomic force microscope), ved hjælp af hvilket man kan se
tunnelmikroskoper til direkte afbildning af overflader. Mere indirekte bruges metoder som elektrondiffraktion eller molekyldiffraktion eller ionspredning. Se overfladespektroskopi. Overfladestrukturen viser sig oftest ikke at være en simpel fortsættelse af den indre krystalstruktur. Overfladen siges da at være rekonstrueret. Den kan
Et rastertunnelmikroskop er et mikroskop til optagelse af topografiske billeder af metallers og halvlederes overflader; se scanning-tunnelmikroskop. Læs mere i Den Store Danske scanning-tunnelmikroskop
tunnelmikroskop måles der ved AFM ikke strøm mellem nålespidsen og prøven, hvilket bevirker, at ikke alene metallers og halvlederes, men også isolatorers overflader kan opmåles. Overflader af organiske materialer, store biologiske molekyler, polymerer, keramiske materialer og glas kan vha. AFM
mikroskop, scanning-tunnelmikroskopet, STM. Med STM er det muligt at "se" enkelte atomer, idet opløsningsevnen er mindre end 10-10 m (1 ångstrøm). Rohrer fik sammen med Binnig nobelprisen i fysik i 1986 (halvdelen); den anden halvdel tildeltes Ernst Ruska.