troldhummere
Troldhummere, se krebsdyr (tibenede).
Troldhummere, se krebsdyr (tibenede).
troldhummere, konksnegle og ålekvabbeagtige fisk. Perifert tiltrækkes ikke-vælddyr af den føde, de herude kan få fat i: bl.a. den tæppedannende spagettiorm (en agernorm), en ejendommelig, forankret blæregople, søpølser og fisk (langhaler). I NØ-Stillehavet ud for Oregon mangler hestemuslinger
troldhummere samt krabber, er ofte ekstremt langbenede og tornede; de er ret fåtallige, og ingen forekommer hadalt. Ligesom rejerne er blæksprutter langt talrigere i de frie vandmasser end ved bunden. Den stationære megafaunas repræsentanter lever mest af partikler, ofte med
troldhummere, porcelænskrabber, eremitkrebs og troldkrabber (Anomura) og krabber (Brachyura). Klassen krebsdyr (Crustacea) hører til rækken leddyr (Arthropoda), underrækken Mandibulata, overklassen Diantennata. Krebsdyrene inddeles i følgende underklasser, ordener og underordener: Krebsdyrenes systematik slægter arter underklassen Remipedia 6 11 underklassen Cephalocarida 4 9 underklassen
Det rige dyreliv ligner det, som kendes fra havets hydrotermiske væld, og er ligeledes baseret på bakterier; det omfatter vældorme (dog særegen slægt), kæmpemuslinger, huesnegle, troldhummere m.m., mens vældkrabber og rygerorme mangler. Også talrige sivedyr lever i symbiose med bakterier.