triftong
En triftong er en vokalisk lyd, som inden for samme stavelse ændrer kvalitet, først i en, så i en anden retning. Dansk [jɑj] jeg og engelsk [wɑj] why er fonetisk set triftonger. Læs mere i Den Store Danske diftong monoftong
En triftong er en vokalisk lyd, som inden for samme stavelse ændrer kvalitet, først i en, så i en anden retning. Dansk [jɑj] jeg og engelsk [wɑj] why er fonetisk set triftonger. Læs mere i Den Store Danske diftong monoftong
stege-stegt, hvor infinitiven har diftong og datids participium lukkelyden g; herved adskiller de sig fra fx engelske og tyske faldende diftonger, der i sprogsystemet fungerer som langvokaler. Læs mere i Den Store Danske dansk danske dialekter monoftong triftong vokalsammenstød
triftong, fx hiaul 'hjul', biauþa 'byde', jævnfør svensk bjuda, og flere vokaler er indsnævret: mela 'mæle', kni 'knæ', sykia 'søge' osv. I bøjning, syntaks og ordforråd afviger gutnisk kun lidt fra fællesnordisk: Eksempelvis har substantiver af typen kuna 'kvinde' genitiv
triftonger er indført i låneord fra kinesisk. Grammatik Manchurisk har fem egentlige kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ-lokativ og ablativ), der markeres med efterstillede partikler: nominativ er umarkeret akkusativ be genitiv (n)i dativ-lokativ de ablativ ci Som i
triftonger, af hvilke de hyppigste er [ue io ia ie]. De 19 distinktive konsonanter omfatter de ustemte klusiler [p t k], som er uaspirerede og spændte; [t] udtales postdentalt, [b d g] er stemte, og især mellem vokaler udtales de