tribunat
Tribunat, (lat. tribunatus, af tribunus), i oldtidens Rom tribunembede.
Tribunat, (lat. tribunatus, af tribunus), i oldtidens Rom tribunembede.
Tribunatet, fransk forsamling 1799-1807. Efter Napoleons Brumairekup 9.-10.11.1799 gennemførtes samme år konsulatforfatningen med oprettelse af et senat, en lovgivende forsamling og et tribunat. Tribunatets 100 medlemmer havde kun bemyndigelse til at drøfte lovforslag; den lovgivende forsamling vedtog eller
Tribunatet under Napoleon Bonaparte, bidrog til forfatningen af 1815 og var medlem af Statsrådet i De 100 Dage. Han fortsatte sin politiske indsats under Restaurationen som oppositionsfører og medlem af Deputeretkammeret 1819-1830. Den liberale Constant prægede også den politiske
tribunatet for deres egen vinding. Der er dog ingen tvivl om, at med Graccherne indvarsledes en ny tid for romersk politik med hyppig brug af utraditionelle metoder, politisk vold og borgerkrige. Dette faktum blev senere anerkendt af Cicero, der så
tribunat og et senat. Al magt lå dog reelt hos Napoleon Bonaparte som førstekonsul. Styret var præget af gennemførelse af en række reformer. Retsforholdene ordnedes med Code Napoléon, mens Konkordatet af 1801 nyordnede forholdet til paven. Indadtil fandt Vendéekrigen sin
Robespierres fald i 1794. I direktorietiden sad han i De Femhundredes Råd. Sammen med andre liberale "ideologer" blev han af Napoleon udelukket af Tribunatet i 1802. To år efter blev han rigsarkivar og dermed foregangsmand for det franske arkivvæsens organisering.