tredjeinstansbevilling
Tredjeinstansbevilling er en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til appel til Højesteret af en sag, der er behandlet af en byret som første instans og en landsret som anden instans.
Tredjeinstansbevilling er en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til appel til Højesteret af en sag, der er behandlet af en byret som første instans og en landsret som anden instans.
tredjeinstansbevilling). I straffesager kan Procesbevillingsnævnet give tredjeinstansbevilling, hvis sagen vedrører principielle spørgsmål, eller hvis særlige grunde taler derfor, dvs. at der er grund til at tro, at Højesteret vil nå til et andet resultat end landsretten. I civile sager gives
tredjeinstansbevillinger — indført visitationsordninger. De indebærer, at klageinstansen kun behandler klagesager, som den i en eller anden forstand anser for væsentlige. Medmindre andet er bestemt, kan klageinstansen bedømme hele den påklagede afgørelse: Om faktum er rigtigt opfattet, om retsreglerne er rigtigt
og landsretternes afgørelser appelleres til Højesteret (toinstansprincippet). Sager af mindre betydning kan ikke appelleres uden tilladelse, og en sag, der er behandlet af landsretten som appelret, kan kun med tilladelse appelleres videre til Højesteret (tredjeinstansbevilling). Se også retsmidler og domstole.
tredjeinstansbevilling. Sådan tilladelse gives fx, hvis sagen er af principiel betydning, eller hvis der er sket procedurefejl i hovrätten. Högsta Domstolen virker endvidere som første instans i visse straffesager, bl.a. sager om højtstående embedsmænds tjenesteforseelser, og træffer afgørelser i sager
tredjeinstansbevilling) fra Procesbevillingsnævnet. Visse sager, fx sager om mindre bøder og afgørelser i mindre, civile sager, kan kun appelleres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Appelsager Appel skal iværksættes inden udløbet af visse frister, der er fastsat i Retsplejeloven, men hvis en