tredje hovedsætning
Tredje hovedsætning, termodynamikkens tredje hovedsætning, se termodynamik.
Tredje hovedsætning, termodynamikkens tredje hovedsætning, se termodynamik.
tredje hovedsætning en af grundpillerne i den nyere fysiske kemi. Walther Nernst opfandt i 1904 en elektrisk glødelampe, og salget af patentet gjorde ham rig. Men hans sidste år var ikke lykkelige. Begge hans sønner faldt under 1. Verdenskrig. Efter
tredje hovedsætning, der siger, at ved det absolutte temperaturnulpunkt (−273,15 °C) har alle rene stoffer i indre ligevægt entropien nul. Endelig beskæftiger den fysiske kemi sig med hastigheden af kemiske reaktioner, hvor det af J.A. Christiansen (1920) opstillede stationaritetsprincip
tredje hovedsætning (1906) og til dennes senere eksperimentelle afprøvning. I 1920 lykkedes det ham i samarbejde med G. de Hevesy ved kortvejsdestillation at adskille kviksølv i dets isotoper. Brønsted blev tidligt opmærksom på, at saltets aktivitet i saltopløsninger ikke er
hovedsætning er dette umuligt. Sætningen udtrykker således energiens bevarelse. En evighedsmaskine af 2. art omdanner den tilførte varmemængde i en kredsproces fuldstændigt til arbejde. Dette strider ikke mod loven om energiens bevarelse, men alligevel er en sådan proces umulig ifølge termodynamikkens anden hovedsætning. Den anden hovedsætning udtrykker, at entropien af
tredje facet af årsagsbegrebets forhold til tidsbegrebet: Spørgsmålet om forholdet mellem retningen i kausalforhold og den tidslige retning karakteriseret ved "tidligere end/senere end". Normalt går vi ud fra, at hvis en begivenhed er årsag til en anden begivenhed, så er den anden begivenhed senere end eller måske samtidig med den
Tid er et fundamentalt begreb i vor erkendelse. Som sådant kan det ikke defineres eksplicit, et vilkår, som det deler med andre fundamentale begreber såsom længde og bevægelse. Trods manglen på en definition formår vi i de fleste erkendesituationer at