transskription – biologisk begreb
Transskription, transkription, i biologi afskrivning af baserækkefølgen fra DNA til messenger-RNA (mRNA) i forbindelse med cellens produktion af proteiner (proteinsyntesen).
Transskription, transkription, i biologi afskrivning af baserækkefølgen fra DNA til messenger-RNA (mRNA) i forbindelse med cellens produktion af proteiner (proteinsyntesen).
Transskription, (af lat. transcriptio 'afskrivning', af trans- og afledn. af scribere 'skrive'), i musik omskrivning af et stykke. Betegnelsen anvendes især om den proces, hvor et værk udsættes for en anden besætning end den originale (se arrangement). Mange komponister har
Transskription er gengivelse af udtale af ord eller sammenhængende tale, fx med lydskrift ved udtaleangivelser i ordbøger.
transskription, at de sagte ord er korrekt identificeret, således at transskriptionen kan danne basis for en fuldstændig forståelse af teksten. Alt efter formålet anvendes fin eller grov lydskrift eller almindelig retskrivning. Man skelner mellem fonematisk og fonetisk transskription. Fonematisk transskription
Fonetisk transskription, (se fonetik), gengivelse i lydskrift af det talte sprog.
transskription, indtil udbredelsen af pinyin det dominerende system for alfabetisering af kinesisk både i Kina og i Vesten. Det var færdigudarbejdet i 1867 af Thomas F. Wade (1818-95) og blev i 1912 revideret af Herbert A. Giles (1845-1935); begge
var ifølge det nytestamentlige skrift Apostlenes Gerninger, 13,6-12 en jødisk troldmand, som Saulus (Paulus) mødte i Pafos på Cypern.
transskription fra græsk, senere ofte som variant af i. Vokalerne har næppe lydt meget anderledes end i nutidens italiensk. Diftongerne ai og oi belyser forholdet mellem det talte og det skrevne sprog fra oldtid til nutid. Allerede omkring 160 f.v.t
transskriptionen 'alef med '. Hvordan den har lydt, vides ikke med sikkerhed. Græsk havde ingen strubelyde og kunne ikke — som de semitiske sprog — skrives uden angivelse af vokalerne. Derfor brugte grækerne tegnet til at angive den efterfølgende vokal a i bogstavnavnet
al- med alle efterfølgende dentaler (fx t, d, n), men skrives altid al- i arabisk retskrivning. Derfor bliver assimilationen ofte ikke markeret i europæisk transskription, hvor al- undertiden også skrives el-. Læs mere i Den Store Danske arabisk sprog assimilation