transpiration – hos planter
er fordampning fra planters spalteåbninger (stomata). Læs mere i Den Store Danske væskebalance hos planter
er fordampning fra planters spalteåbninger (stomata). Læs mere i Den Store Danske væskebalance hos planter
er afsondring af væske, der udskilles fra kirtler i huden, se sved.
transpiration, fra plantens overflade. Langt det største vandtab sker gennem spalteåbninger, der oftest er lokaliseret på undersiden af bladene; planter med særlige fordampningshæmmende bygningstræk som tyk kutikula og indsænkede spalteåbninger kaldes xerofytter (se xeromorfi). Transpiration. Fordampningen fra spalteåbningerne er ofte
transpiration. Plantefysiologien gjorde efter afgørende iagttagelser af planternes assimilation og ånding udført af hollænderen J. Ingenhousz store fremskridt i midten af 1800-tallet. Også grundlæggende studier af planternes ernæringsfysiologi blev udført. Danskeren P. Boysen Jensen opdagede, at der forekommer vækststyrende
transpiration. Vand, der ikke optages af planterødderne, kan fordampe fra jordens porer eller sive ned til grundvandet. Fra jord- og grundvandet kan det nå frem til vandløbene og strømme til oceanerne, hvorfra det atter fordamper til atmosfæren. Dette lange kredsløb
er den samlede fordampning fra et plantedækket areal; den skyldes fordampning fra frie vandoverflader, evaporation, og fordampning gennem planternes spalteåbninger, transpiration.
transpiration. For en fri vandoverflade, fx en sø, afhænger den af temperatur, solstråling og tilførsel af varme fra omgivelserne. Over vandfladen skal der være plads, dvs. at luften må være umættet med vanddamp; man taler om en damptryksgradient eller et
er en umærkelig uddunstning fra huden; jf. transpiration. Læs mere i Den Store Danske antiperspirant
transpiration fjernes vandet, mens saltene opkoncentreres i jorden. Hvis vandet indeholder store mængder af salte, kan jorden hurtig opnå en saltkoncentrationen, der er direkte skadelig for de fleste planter. Tilsvarende får vejtræer ofte saltskader pga. saltning. Saltskader kan forårsages af
transpirationen, dels indirekte i form af sur nedbør, der forsurer jordbunden, så næringsstoffer udvaskes og i visse tilfælde frigør giftige metaller, fx aluminium (se forsuring). Ozon, der er en stærk plantegift, optræder periodevis i skadelige koncentrationer i luften (se fotokemisk