tragisk
er et adjektiv, der dels betyder 'sørgelig; ulykkelig', dels 'som har med tragedier, dvs. tragiske skuespil, at gøre'.
er et adjektiv, der dels betyder 'sørgelig; ulykkelig', dels 'som har med tragedier, dvs. tragiske skuespil, at gøre'.
tragiske i sig. Humorens moralske flertydighed opleves tilsvarende i William Shakespeares samtidige dramatik. Således de komiske forviklinger i En Skærsommernatsdrøm (1600), der afslører kærlighedens latterlige vilkårlighed. Dermed åbnedes dramaet for den store humor, ligesom Cervantes skabte en humorens scene i
tragisk kan det ikke blive, og det var måske derfor, Aristoteles kaldte ham den mest tragiske af tragikerne. Alle Euripides' stykker blev oversat til dansk i 1800-t. af Chr. Wilster og C.P. Christensen Schmidt. Mange er siden kommet i
tragiske historie om Violetta og Alfredos ulykkelige kærlighed kommer fra romanen og skuespillet Kameliadamen, begge skrevet af den franske forfatter Alexandre Dumas den yngre. La Traviata blev uropført i 1853 i Venedig og blev indledningsvis dårligt modtaget, men er siden
tragisk enetale mod sympatisk dialog. De bedste af hans værker forener filosofisk tyngde og moralsk substans med den gode samtales lethed. De første romaner, Dangling Man (1944) og The Victim (1947, da. Ofret, 1954), var filosofiske øvelser med eksistentielt motiv
tragiske ved den sofokleiske helt er kontrasten mellem hans storhed, hvad enten han udmærker sig ved intelligens som Ødipus, styrke som Ajax eller mod som Antigone, og hans svaghed som menneske. Opstilling af modsætninger er et vigtigt begreb i Sofokles
tragiske; til gengæld overtog musikdramaet med komponister som Giuseppe Verdi og Richard Wagner noget af den litterære tragedies betydning. Med realismen i sidste del af 1800-tallet kom en fornyelse af det alvorlige drama, nu i prosa om samtidstyper og
tragiske helt, vi kender; det tragiske ligger i hans dobbeltstilling som patriotisk forsvarer og som fuldt bevidst offer for den forbandelse, som udrydder hans slægt. De asylsøgende kvinder (Hiketiderne; opf. ca. 463) er første del af en i øvrigt tabt
tragisk duel, som blev hans død. Pusjkins værker Et tidligt, kritisk værk er oden Friheden (1817), og i 1820 skrev han det romantisk-ironiske digt Ruslan og Ljudmila. De såkaldte sydlige poemer, herunder Fangen i Kaukasus (1822) og Zigeunerne (1824, udgivet
tragiske farver, mens den uhyggevækkende scene med stengæsten peger frem mod 1800-tallets skrækromantik. Mozart anvender gennem hele operaen skarpe kontraster mellem lys og mørke, glæde og sorg, løssluppenhed og rædsel, erotik og had, komik og tragik, som knytter sig