trøffel – trøffelsvamp
Trøffel, se trøffelsvampe.
Trøffel, se trøffelsvampe.
er en chokolademasse med fløde, ofte tilsat spiritus eller likør og andre smagsstoffer. Navnet skyldes, at de ligner trøffelsvampe.
trøffel og morkel. Af disse lever champignoner som nedbrydere, mens alle de andre slægter danner mykorrhiza (svamperod) med træer. Mykorrhiza-dannende svampe har vist sig nærmest umulige at dyrke kommercielt, og af de nævnte er det da også kun arter
trøffel, Tuber melanosporum, med en kilopris på flere tusinde kr. I Danmark findes sommertrøffel, T. aestivum. Det er endnu ikke lykkedes at dyrke disse stærkt efterspurgte og kostbare svampe, men de kan hjælpes på vej ved at skabe gode betingelser
trøffel o.a., som forhandles rå, til kogning el. stegning, el. kogte. En dansk efterligning bruger blot navnet for en kødpølse. Paté er en bagt masse bestående af kød, fisk el. grønsager el. en kombination af en el. flere af disse
Hatelet, (af fr. hâtelet lille stegespid, egl. lille lanse, af lat. hastula, af hasta spyd, lanse), lille spyd af sølv til at fæstne en udskåret trøffel o.l. til en ret som udsmykning.
trøffel og gåselever i en butterdej. I dag laves rette ofte i mere prisbillige varianter. Filodej til indbagte retter Filodej er lavet af hvedemel, vand, salt og olivenolie, der rulles tyndt ud og foldes omkring fyldet, så der opstår mange
trøffel i Danmark, 5-15 cm bred. Overfladen er jævn og lyst gulbrun, lugten er ved modenhed sødlig og lidt vammel. Kartoffeltrøffel er efter tilberedning velsmagende, nærmest nøddeagtig. Den kendes kun fra tre fund ved Jyllands østkyst, senest fra 1993.
trøffel) blev genopdaget, kød blev nu udskåret i portionsstørrelser og serveret i jævnede saucer. Pasta vandt indpas i utallige former og tilberedninger. Det italienske køkken efter opdagelsestiden havde få ligheder med det antikke romerkøkken. Dette skyldtes ikke alene de nye
er ganske små, fine kager, hyppigt med fyld af smørcreme, chokolademousse eller kold trøffel.