trægrænse
Trægrænse, den klimatisk betingede grænse for trævækst ved overgangen til tundra, alpin vegetation eller steppe, jf. skovgrænse.
Trægrænse, den klimatisk betingede grænse for trævækst ved overgangen til tundra, alpin vegetation eller steppe, jf. skovgrænse.
Trægrænsen dannes ofte af arter af fyr og ædelgran; den ligger normalt på 1700-2000 m (på Olymposbjerget lokalt på op til 2300 m). Oven for trægrænsen findes en rig lokal flora. Grækenlands flora omfatter ca. 5700 arter af karplanter
Trægrænsen ligger i det sydligste Norge ved ca. 1000 meter, i Finnmark kun ca. 200 meter. Over trægrænsen er snedækkets varighed en af de mest afgørende faktorer for vegetationsfordelingen. Fjeldfloraen indeholder dels arktiske, dels arktisk-alpine elementer og er rigest
trægrænse. Bevoksningen domineres af flerårige urter, dværgbuske, græsser og halvgræsser, som ofte har en tæt, pudeformet vækst. Kalkholdige enge i Alperne er specielt rige på urter. Mange af urterne har store, kraftigt farvede blomster; det gælder fx arter af ensian
trægrænsen findes i Venezuela, Colombia og Ecuador en fugtig, græsdomineret vegetation kaldet paramo, længere sydpå findes den tørrere puna; en græshede med dværgbuske og pudeplanter. Mange nordlige slægter, fx ribs, ensian og star, er repræsenteret langs Andesbjergene helt til det
trægrænsen. Det arktiske område fordeler sig uregelmæssigt omkring Nordpolen, idet den mindste udstrækning findes i Sibirien, hvor grænsen ligger ca. 2000 km fra Nordpolen, og den største ved Davisstrædet mellem Canada og Grønland, hvor grænsen ligger omkring 4000 km fra
trægrænsen findes i Japan og især i Kina artsrige alpine enge. I det sydlige Japan og den sydlige del af det centrale Kina går de løvfældende skove over i artsrige, stedsegrønne skove med bl.a. arter fra familierne Lauraceae (laurbær), Theaceae
trægrænsen samt ca. 30 km sneoverbygninger. Banens højeste punkt er 1237 m.o.h. (1301 m.o.h. indtil baneomlægning i 1993), og undervejs passeres Finse, Norges højestbeliggende jernbanestation (1222 m.o.h). Der arbejdes fortsat med at afkorte strækningen. En sidebane til Bergensbanen er Flåmsbanen
storkjove. Arktoalpin udbredelse ses hos arter, der findes dels i højnordiske områder, dels over trægrænsen i bjerge som fx fjeldrype. Ved boreomontan udbredelse findes arten dels i det nordlige nåleskovsbælte, dels i nåleskovsbæltet i sydligere bjerge som fx tretået spætte.
den stadig almindelig og vokser i tætte bestande helt op til fjeldenes trægrænse. Engblomme dyrkes også som prydplante i haver og der er fremavlet en del hybrider, der bl.a. afviger i blomsternes farve. Læs mere i Den Store Danske ranunkelfamilien