trådtrækning
Trådtrækning, fremstilling af metaltråd ved at trække et metalemne igennem et konisk hul i en matrice; se trækning.
Trådtrækning, fremstilling af metaltråd ved at trække et metalemne igennem et konisk hul i en matrice; se trækning.
trådtrækning. Udgangspunktet er katodekobber, der støbes i lange blokke, wirebars, som varmvalses til en tyk tråd (valsetråd) og derefter gennem mange trin trækkes til kobbertråde i de endelige dimensioner, der blandt andet indgår i elektriske kabler og ledninger. Kontinuert støbning
Trådtrækning er en af metalindustriens almindeligste formgivningsprocesser. Udgangspunktet er valset tråd (se valsning) med diameter på 5-10 mm. Ved at tråden trækkes gennem et trækjern i flere omgange, opnås færdig tråd med diameter på ned til 0,01 mm
trådtrækning af rent aluminium ud fra valsede eller ekstruderede mellemprodukter fremstilles elektriske ledninger og kabler. Rent aluminium er meget smidigt og formbart. Bedre styrke og hårdhed opnås ved valsning og kolddeformation, især når metallet er legeret med magnesium, mangan, silicium
særlig grad duktile. Høj duktilitet er en forudsætning for mange formgivningsoperationer, fx pladepresning (bilkarosserier, radiatorer, rustfri køkkenvaske) og trådtrækning. Ædelmetallerne kan trækkes til meget tynde tråde, og guld kan hamres til bladguld. Læs mere i Den Store Danske brud (materialebrud)
at udvinde det. Elektrolytkobber sælges som katoder eller omsmeltes til wirebars for trådtrækning. Elektrolytjern med 99,9 % jern er den teknisk reneste form for jern. Andre metaller, som fremstilles eller renses ved elektrolyse, er sølv, zink, cadmium, chrom og bly.
trådtrækning, filing, lodning, støbning, smedning og eventuelt fatning. Som guldsmed — juveler, hvor der tillige handles med indfattede smykkesten — betegnes også forhandlere af guld- og sølvsmykker mv. Der findes i 1995 ca. 300 guldsmede i Danmark. Guldsmedene var blandt de fornemste
trådtrækning, dybtrækning, presning og spåntagende bearbejdning. Anvendelse Blyfri messing og tombak er særlig egnede til plastisk formgivning (valsning, trækning osv.); ved zinkindhold over 40 % dog kun i varm tilstand. Styrke og hårdhed øges med stigende zinkindhold. Farven varierer fra brunrød
trådtrækning af jern med trækjern fra ca. 900 vandmøllen i metallurgiens tjeneste indført ca. 1150 højovn til råjernsfremstilling opfundet ca. 1150, alm. fra 1300 friskning af råjern til smedejern opfundet ca. 1150, alm. fra 1300 grubepumpen opfundet ca. 1400 typemetal
trådtrækning. Zink øger nysølvs støbelighed og gør legeringen billig, dog på bekostning af de mekaniske og kemiske egenskaber. Nikkel giver legeringen gode korrosionsegenskaber samt en sølvhvid farve, heraf navnet. Legeringerne indeholder ikke sølv. Den mest anvendte legering består af 64 procent