torsion – geometrisk begreb
Torsion er i geometri et mål for, hvor hurtigt en given rumkurves øjeblikkelige oskulationsplan roterer om kurvens tangent i et givet punkt. Se differentialgeometri.
Torsion er i geometri et mål for, hvor hurtigt en given rumkurves øjeblikkelige oskulationsplan roterer om kurvens tangent i et givet punkt. Se differentialgeometri.
Torsion, (af lat. torsio 'vridning', gen. torsionis, afledn. af torquere 'sno, vride'), snoning, elastisk deformation af et fast legeme som udsættes for et kraftmoment om en akse. Et simpelt eksempel er en homogen, cirkulær cylinder, hvis endeflader er vinkelrette på
torsionen af kurven. Krumning og torsion Krumning og torsion indeholder al information om kurven. Hvis man har givet krumningen og torsionen som funktioner af en parameter \(s\), så er der netop én rumkurve (på nær flytninger), som i buelængdeafstand \(s
torsionen er en proces, der evolutionært har været helt uafhængig af skallens spiralsnoning. Torsionen har haft en række konsekvenser; således betyder kappehulens flytning til sneglens forende, at gæller og tilhørende kemiske sanseorganer sidder lige over hovedet. Desuden har det medført
torsion En rumkurve er karakteriseret ved to geometriske størrelser: krumning og torsion. Rumkurvens krumning \(\kappa\) er et mål for tangentvektorens vinkelhastighed i forhold til binormalen, og torsionen \(\tau\) er et mål for normalvektorens vinkelhastighed (med fortegn) i forhold til tangenten
Torsiometer, (af torsion og -meter), apparat til måling af torsion, dvs. drejningsvinklen ved elastisk deformation af et emne, hvis ender snos eller vrides i forhold til hinanden.
torsions- eller bladfjedre. I alle tilfælde anvendes der hydrauliske teleskopstøddæmpere. Citroën står ret alene med sit hydrauliske affjedringssystem. I enkelte kostbare modeller anvendes et computerstyret, hydraulisk dæmpningssystem, som enten manuelt eller automatisk regulerer dæmpningens hårdhed afhængig af kørselsforholdene. Styretøjet Styretøjet
torsion. Den bevirker, at kappehulen hos de fleste forgællesnegle sidder i dyrets forende, og gællen/gællerne sidder foran hjertet. De fleste forgællesnegle har kun én gælle, nogle har to, og nogle få har flere gæller i en række på
torsion med mindst muligt materialeforbrug. Andre knogler, især de, der mest er udsat for trykbelastninger, fx hvirvellegemerne, er overvejende opbygget af spongiøst knoglevæv. Remodellering og omsætning Under en organismes vækst forbliver de enkelte knoglers proportioner i hovedtræk konstante, mens den
til at dække hinanden. Der gælder det bemærkelsesværdige resultat, at to kurver i rummet er kongruente, netop når de har den samme krumning (bøjning) og torsion (twist). Læs mere i Den Store Danske differentialgeometri kongruens (geometri) kongruens (talteori) kongruens (sprog)