toreador
er en ældre spansk betegnelse for en person, der deltager i en tyrefægtning. Den moderne spanske betegnelse for banderillero, matador og picador er torero.
er en ældre spansk betegnelse for en person, der deltager i en tyrefægtning. Den moderne spanske betegnelse for banderillero, matador og picador er torero.
Toreadoren (1840), Brudefærden i Hardanger (1853), Blomsterfesten i Genzano (1858) og rene divertissementer som La Ventana (1856). Over den nordiske mytologi skabte han balletterne Valkyrien (1861) og Thrymskviden (1868), men de væsentligste værker, der viser ham som en enestående balletdramatiker
Espada, (af sp. espada kårde, sværd, it. spada sværd), d.s.s. matador og toreador.
spanske boleroskole. Da spansk dans i romantikken gik som en feber over Europas balletscener, var jaleo de Xeres meget populær. I Danmark blev den introduceret af Lucile Grahn-Young i 1838 og dukkede op i August Bournonvilles ballet Toreadoren (1840).
Toreadoren og tarantel i Napoli, dels i form af psykologisk karakteristik af fx troldene i Et Folkesagn. Det klassiske russiske repertoires stilisering er drevet så vidt, at nationale danse som den orientalske dans i Nøddeknækkeren eller den spanske dans i
kostumer til skuespil, opera og ballet, hvor hans lette og elegante streg samt douce og harmoniske farvevalg gav en helt speciel atmosfære til 1800-t.s repertoire med bl.a. Bournonvilles balletter, fx Toreadoren (1929), Sylfiden (1939) og Kermessen i Brügge (1943).
toreador; den moderne betegnelse er torero. I en corrida de toros dræber tre matadorer hver to tyre, der er frilandsopdrættet og stort set ikke har haft kontakt med mennesker, før de som femårige sendes til arenaen. En corrida begynder med
toreador, lever op til de forventninger, der stilles til ham af den gruppe, han er del af. Han holder ord, er sanddru, kan vise storsind, er sine venners ven og sine fjenders fjende. Han har frivilligt forpligtet sig til at
(Dansk Biografisk Leksikon)
Toreadoren, værten i Festen i Albano og Mowitz i Bellman skabte han med stor komisk opfindsomhed, og han beherskede også det grotesk-uhyggelige som Mefisto i Faust. De lattervækkende figurer er ikke hovedroller i Bournonvilles balletter, men mangen bagatel gjorde
(Dansk Biografisk Leksikon)
Toreadoren, en rolle han også udførte med stor succes under gæstespil i Stockholm 1847 og på operaen i Wien 1854. Han vakte dyb medlidenhed som den fattige spillemand i Konservatoriet og fremkaldte beundring ved sin imponerende værdighed som den ungarske