toppet lappedykker
lappedykker i Danmark, hvor den både optræder som yngle- og trækfugl. Den er udbredt i store dele af Europa, Asien og Australien samt hist og her i Afrika og New Zealand. Toppet lappedykker bliver 46-51 cm og er dermed
lappedykker i Danmark, hvor den både optræder som yngle- og trækfugl. Den er udbredt i store dele af Europa, Asien og Australien samt hist og her i Afrika og New Zealand. Toppet lappedykker bliver 46-51 cm og er dermed
arter af lappedykkere yngler i Danmark: lille lappedykker, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker og sorthalset lappedykker. Desuden er nordisk lappedykker (Podiceps auritus) en fåtallig træk- og vintergæst, som enkelte gange har ynglet i landet. Læs mere i Den Store Danske fugle
lappedykker med rustrød hals og grå kinder. Den bliver 40-50 cm lang. Den er mindre talrig i Danmark end toppet lappedykker, og i 2019 blev ynglebestanden anslået til at ligge på ca. 750 par. Gråstrubet lappedykker findes fortrinsvis i
toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, troldand og stor skallesluger. På begge sider af søen ligger gamle kiselgurlejer. Kiselguren blev tidligere brugt til fremstilling af isolationsmaterialer. Et stort område omkring søen - 1047 ha - blev fredet i to omgange, 1968 og 1979. I
(Naturen i Danmark)
toppet lappedykker, en halvstor art, gråstrubet lappedykker, to mellemstore arter, sorthalset og nordisk lappedykker, og en lille art, lille lappedykker (figuren). De fem arter optræder med forskellig hyppighed og fordeling i henholdsvis damme, små søer og større søer. Toppet lappedykker
(Naturen i Danmark)
lappedykker, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker og fiskehejre. Lille lappedykker kan yngle i de små damme og optræder i gennemsnit med et ynglepar i hver tiende dam på 1000 m2, men i hver eneste dam på 10.000 m2. Den indtager en
(Trap Danmark)
toppet lappedykker, rørsanger, rørspurv og nattergal, og om vinteren raster toppet lappedykker, troldand, taffeland, hvinand og stor skallesluger på søen. Om sommeren er det muligt at bade i Buresø, der har badesteder i både den østlige og vestlige ende.Dele af
(Naturen i Danmark)
Toppet lappedykker, der æder fisk, og troldand, der æder bunddyr, stod hver for 10-15 % af det samlede konsum (figur 18-15). I Esrum Sø udgjorde vandplanter og frø fra rørsumpen mere end halvdelen af den samlede føde, mens smådyr
(Trap Danmark)
lappedykker, toppet lappedykker, knopsvane, grågås, knarand, gråand, skeand, troldand og den sjældne rødhovedet and. I rørskovene yngler der også skægmejse, rørsanger, kærsanger, rørspurv og vandrikse. Derudover er Indrefjord en vigtig rasteplads for et stort antal vandfugle. Indrefjord har været vildtreservat
(Trap Danmark)
lappedykker, toppet lappedykker, knopsvane, gravand, gråand, vandrikse, blishøne, rødben, engpiber, gul vipstjert og skægmejse. Lagunen er en vigtig rastlokalitet for trækfugle, især om efteråret. Her finder mange andefugle og vadefugle føde især i de lavvandede områder. Ræven ses af og