tonus
Tonus, (lat., af gr. tonos '(ud)spænding'), muskelspænding, se muskel (muskelarbejde).
Tonus, (lat., af gr. tonos '(ud)spænding'), muskelspænding, se muskel (muskelarbejde).
tonus; se muskel (muskelarbejde)) pga. abnorm funktion af de motoriske centre i mellemhjernen som resultat af ændringer i stofskiftet forårsaget af leversygdommen. Asterixis påvises ved at bede patienten om med strakt håndled at holde hænderne med håndfladerne nedad. Med korte
tonus, dvs. abnormt nedsat modstand mod passive ledbevægelser. Disse lammelser kaldes slappe lammelser. Sygdom oven for de motoriske forhornsceller i rygmarven og sygdom i hjernen medfører øget tonus (spasticitet); umiddelbart efter en akut indsættende sygdom i hjernen, fx hjerneblødning, er
tonus) var årsag til de fleste kroniske sygdomme. Hans Hoffmannsdråber bestående af en del æter og fire dele alkohol skulle virke stimulerende ved at øge den manglende spænding, fx ved kvalme og besvimelse, og fandt udstrakt anvendelse endnu i første
tonus. Disse sanseoplysninger sammenholdes i centralnervesystemet med oplysninger fra sanseorganer i ledkapsler og ledbånd og kommer til bevidsthed som stillingssansen, der (selv når man har lukkede øjne) giver præcis viden om legemets stilling eller rumlige bevægelse. En skeletmuskels kraftudvikling og
tonus. De specialiserede endeorganer omdanner påvirkningen til en elektrisk impuls, som sendes videre til de sensoriske nerver. Smerte i huden registreres direkte af frie nerveender. Rygmarvsnerverne danner via nervecellelegemerne i rygmarvens grå substans vigtige, funktionelle reflekser uden om hjernen, fx
tonus 'tone, streng'), én enkelt bølgetop, der bevæger sig uden at ændre form. Solitoner på en kanals vandoverflade blev først iagttaget og beskrevet i årene 1834-44 af den britiske ingeniør John Scott Russell (1808-82). I løbet af den
Somatoton, (af gr. soma legeme + lat. tonus spænding, af gr. tonos), om temperamentstype, som foretrækker fysisk arbejde og er præget af aggressivitet.
tonus, dels aktiviteten i det sympatiske nervesystem, herunder udskillelsen fra binyremarven af hormonet adrenalin, der har meget hurtigt indsættende virkninger. Virkninger af stress Stresseffekterne er mangeartede: Blodgennemstrømningen i huden og fordøjelseskanalen nedsættes og øges tilsvarende i skeletmuskulaturen; hjertets udpumpning øges
Tonal, (fr., af ton tone, af lat. tonus, af gr. tonos spænden, hævning af stemmen, tone, af teinein spænde, udstrække), inden for musik vedr. tonalitet.