tonika
Tonika er den tone i et musikstykke i en dur- eller moltoneart, som alle andre toner retter sig imod; se også grundtone. Tonika betegner tillige den treklang, der kan opbygges på skalaens første trin. Læs mere i Den Store Danske
Tonika er den tone i et musikstykke i en dur- eller moltoneart, som alle andre toner retter sig imod; se også grundtone. Tonika betegner tillige den treklang, der kan opbygges på skalaens første trin. Læs mere i Den Store Danske
tonika), i den autentiske kadence med akkorderne dominant-tonika og i den plagale kadence med subdominant-tonika. Ved en halvslutning indtræder en midlertidig slutning på femte trin (dominant). Den tonale kadence sammenstiller (fire) tre akkorder: (tonika)-subdominant-dominant-tonika. Andre
tonika (4 takter), subdominant (2), tonika (2), dominant (2), tonika (2), men der forekommer talrige variationer og udvidelser, fra tilføjelsen af lille septim til treklangene og brugen af subdominant i stedet for dominant i 10. takt til mere sammensatte ændringer
tonika). Næstsidste akkord er enten dominanten (dvs. akkorden på femte trin, med toneartens ledetone) eller subdominanten (fjerde trin). Den såkaldte fuldstændige kadence, også kaldet den tonale kadence, kombinerer disse tre akkorder i rækkefølgen (tonika)-subdominant-dominant-tonika. Se også halvslutning
Tonika(T)-Dominant(D):|:D-T:| (i dur- og molsatser) samt |:T-Tonikaparallel(Tp):|:Tp-T:| (i visse molsatser). I sonateformen blev dette mønster udvidet og omformet, i første afsnit med en understregning af kontrasten mellem satsdelens to tonale planer
Tonal kadence, slutning i musik, der sammenstiller (tonika), subdominant, dominant og tonika, dvs. akkorder på skalaens (1.), 4., 5. og 1. trin. I en tonal kadence optræder således alle skalaens syv toner, hvilket giver en klar fornemmelse af tonearten.
tonika) og er en mol-akkord. I mol ligger tonikaparallellen på 3. trin (en lille terts over tonika) og er en dur-akkord. Eksempelvis er tonikaparallellen i C-dur en a-mol-akkord, mens den i c-mol er en
Tonikaakkord, (se tonika se akkord), grundakkord; treklang, der består af tonika, terts og kvint, dvs. 1., 3. og 5. trin i en skala (i fx C-dur c, e og g).
tonika, T). I de fleste tonesystemer ligger dominanten (D) på femte trin og omfatter i tonal musik tillige akkorden på det pågældende trin. I funktionstonal sammenhæng er forholdet D-T af fundamental betydning såvel melodisk og harmonisk som med hensyn
tonika), men de opfattes som uafhængige klange, hvis rent lydlige egenskaber tillægges størst værdi. Dermed fik impressionismen afgørende betydning for atonaliteten i almindelighed. Hertil bidrog i øvrigt også musikken til Igor Stravinskijs tre balletter, der fik deres førsteopførelse i Paris