tonehøjde
Tonehøjde, en tones frekvens; høje toner har høj, dybe toner lav frekvens.
Tonehøjde, en tones frekvens; høje toner har høj, dybe toner lav frekvens.
tonehøjde (frekvens) samt retningen til lydkilden. Analysen i hjernen begynder med, at oplysningerne bliver sendt fra øret til hjernen i form af nerveimpulser. Mest enkel er kodningen af rytmer, der tit blot kan gengives i nerveimpulsernes tidsmønstre. Kraftige lyde, dvs
tonehøjden: Enten opad eller nedad og enten umiddelbart før, midt i eller umiddelbart efter trykstavelsen. I københavnsk rigsmål følges en trykstærk stavelse af en tonestigning, og derefter falder tonehøjden jævnt gennem de følgende tryksvage stavelser. I bornholmsk har de tryksvage
tonehøjden: jo større klokke, desto dybere tone. En oktavs forskel i tonehøjden kræver en masseforskel på otte gange. Når klokken anslås, høres en serie toner (partialtoner), men de adskiller sig fra alle andre musikinstrumenter ved i stedet for en dur
Bue, i nodeskrift en buet streg, der sammenbinder noder af samme tonehøjde, bindebue, eller noder i hver sin tonehøjde, legatobue.
tonehøjden typisk faldende fra fx 50 kHz til 25 kHz gennem skriget, konstant-frekvens skrig (CF), med konstant tonehøjde, og endelig forskellige kombinationer af FM og CF i samme skrig. FM-skrig udsendes gennem munden og benyttes til lokalisering af
herunder ca. 800.000 (ca. en fjerdedel af befolkningen) i den vestlige del af Den Centralafrikanske Republik og ca. 150.000 i Cameroun. Gbaya er et tonesprog, dvs. at tonehøjde er betydningsadskillende, og en stavelse kan i gbaya have tre forskellige tonehøjder.
er bestemmende for tonehøjden: jo højere frekvens, jo højere tonehøjde. Grundtonen er gennemsnitlig lavest hos mænd (ca. 80-150 Hz), højere hos kvinder (ca. 150-300 Hz) og endnu højere hos børn. Om grundtonens variation i talen, tonegang, se intonation.
tonehøjde. De lokale skift i tonefrekvens opfattes, som om tonehøjden af den sammensatte tone hele tiden stiger, men uden at den samtidig bevæger sig højere og højere op ad toneskalaen. Hvis Shepard-tonerne spilles baglæns, virker det, som om successionen
tonehøjde (fx Mester Jakob). Kunstmusikken har udviklet flere andre kanontyper; bl.a. kan besvarelsen sætte ind fra en anden tonehøjde, fx i kvintafstand, intervallerne kan spejlvendes (inversionskanon) eller fremføres bagfra (krebskanon), nodeværdierne kan forlænges eller forkortes, og to melodier kan kombineres