tingsvidne
Tingsvidne var i ældre dansk retssprog vidnesbyrd fra en tinghører. Den almindeligste betydning af tingsvidne blev i 1700- og 1800-tallet en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.
Tingsvidne var i ældre dansk retssprog vidnesbyrd fra en tinghører. Den almindeligste betydning af tingsvidne blev i 1700- og 1800-tallet en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.
tingsvidne. Ordet stokkemænd havde forbindelse med tingstedets indretning, idet der over nogle store sten, der var placeret i firkant, blev lagt planker eller bjælker, de såkaldte fire stokke. Her sad bl.a. herredsfogeden, herredsskriveren og stokkemændene. Stokkemændene blev i 1847 afløst
(Danmarkshistorien)
tingsvidne fra 1509. Ved kongehyldningerne, der normalt fandt sted på landstingene, når den nye konge var udvalgt af rigsrådet, har bønderne også kun spillet statisternes rolle, selv om deres deltagelse blev tolket som en retslig bindende accept af undersåtforholdet med
(Trap Danmark)
tingsvidne på, at gården var arvegods fra oldemoderen Marie Oves, der var gift med Ove Stigsen Hvide og som dermed førte gårdens ejerrække tilbage til 1300-tallet. Frem til det 16. århundrede havde Kongslevlund en række ejere, der ikke synes
(Dansk Biografisk Leksikon)
tingsvidner på Mors; men 1390 var han atter i Mecklenburg, og n.å. tiltrådte han sst. forbundet i Gadebusch hvis deltagere forpligtede sig til at virke for kong Albrechts udfrielse af fangenskabet. Tvivlsom er hans identitet med den "Henningus de
(Dansk Biografisk Leksikon)
tingsvidne fra Slogs hrd. der gav den forbløffende oplysning at R. havde været fredløs i 32 år. Hvorledes dette lader sig rime sammen med hans stilling som medlem af rigets højeste domstol synes med det foreliggende materiale en uløselig gåde
(Dansk Biografisk Leksikon)
tingsvidne fra 1493 og kaldes da væbner. Takket være broderen, Iver Munk, der 1499 var blevet biskop i Ribe, fik han 1500 sin første forlening: bispegården Volstrup beliggende i en afsidesliggende egn på den sydlige Limfjordskyst. Da M. ikke selv
(Dansk Biografisk Leksikon)
tingsvidner af Vendsyssel sysselting 1343 og 1347 hævdet at han skulle have boet nord for Limfjorden og tilhørt den slægt der senere kaldte sig Strangesen. En anden forklaring vil fæste lid til præsteindberetningen fra 1600-tallet hvori det hedder: "Gamle
(Dansk Biografisk Leksikon)
Tingsvidner, 1882 (til belysning af sproget i Ribe amt før et fælles skriftsprog havde fæstnet sig), Olddanske Navne, 1883 og Harsyssels Diplomatarium, 1893. – Sammen med Chr. Bruun og A. Petersen stiftede N. 1865 tidsskriftet Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal
(Danmarkshistorien)
tingsvidne os i 1438, at Lave Dus var ægte født, samt at han nu tjente hr. Nils Stensson (af slægten Natt och Dag) i Sverige. En broder til Eggert Frille slog sig ned i Finland allerede omkring 1410, og en