tidejord
tidekræfterne. Herved hæver og sænker jordoverfladen sig i takt med tidefeltet. Den maksimale forskydning af tidejorden forårsaget af Månen er 14,4 cm og af Solen 6,6 cm, hvilket giver en forskydning på 21,0 cm ved springflod. Tidejo
tidekræfterne. Herved hæver og sænker jordoverfladen sig i takt med tidefeltet. Den maksimale forskydning af tidejorden forårsaget af Månen er 14,4 cm og af Solen 6,6 cm, hvilket giver en forskydning på 21,0 cm ved springflod. Tidejo
muligt at beregne tidspunkter for høj- og lavvande flere år frem i tiden. Sådanne beregninger udføres for de vigtigste havne og offentliggøres i tidevandstabeller. Læs mere i Den Store Danske tidevandskræfter tidejord tidefelt Nordsøen Se også Nordsøen, tidejord og tidefelt.
er tidejord, som ligesom tidevand finder sted inden for få timer. Bevægelser i Jorden skyldes, at dens elastiske og plastiske materialer reagerer på indre spændinger og ydre kræfter. Bevægelserne kan registreres ved geodætiske og seismologiske målinger. Se også Jorden (opbygning).
tidejord. De rumlige variationer skyldes dels Jordens rotation, dels uregelmæssigheder i Jordens massefylde. Jordens rotation giver anledning til en centrifugalkraft, der er rettet væk fra rotationsaksen. Denne kraft er nul ved polerne, men er ved ækvator modsatrettet tyngdekraften. Dette bevirker
tidejord og tidevand. Månen oplever tilsvarende et tidefelt fra Jorden. Dette har bremset Månens omdrejning, så den altid vender samme side mod Jorden. Tidefelter spiller også en stor rolle i andre planet-måne-systemer. Tidefelter mellem stjerner Tidefelter er også
som neutronstjerner kan endda blive fuldstændig sønderdelt af de meget kraftige tidevandskræfter, der optræder tæt på sorte huller, såfremt de roterer ind mod disse under udsendelse af gravitationsbølger. Læs mere i Den Store Danske gravitation bunden rotation tidevand tidejord tidefelt