thomistisk
Thomistisk, (se thomisme), vedr. thomismen.
Thomistisk, (se thomisme), vedr. thomismen.
thomistiske skole kulminerede med Johannes Capreolus (d. 1444), der fik tilnavnet princeps thomistarum 'thomisternes førstemand'. I 1500-tallet blev der forfattet flere kommentarer til især Thomas' to summaer, hvoraf navnlig Cajetans kommentar til Summa theologiae og den, som Franciscus Sylvester
søgte hun at forene en thomistisk filosofi med Edmund Husserls fænomenologi. Edith Stein blev saligkåret af paven i 1987 og helgenkåret i 1998; i 1999 blev hun udnævnt til skytshelgen for Europa (s.m. Birgitta af Vadstena og Katarina fra Siena).
thomistisk uddannelse. Han deltog i Det 2. Vatikankoncil (1962-65) som teologisk rådgiver for de hollandske biskopper, der stod i spidsen for den reformvenlige fløj, og det gav ham problemer med den romerske kurie. I tilslutning til hermeneutisk teologi svarer
thomistiske) filosofi og den nyere tids filosofi, især Descartes, har været omstridt. Han udgav en række monografier om store kristne tænkere fra middelalderen. Dette var dengang et lidet opdyrket område, hvor han blev en af de betydeligste forskere. I sin
Thomistisk religionsfilosofi har siden hævdet den principielle overensstemmelse imellem tro og fornuft. I renæssancen formulerede Pomponazzi læren om de to sandheder: Noget, som er sandt i filosofien, kan være falsk i teologien, hvorved han gav udtryk for fornuftens og troens
thomistisk teologi, som har navn efter Thomas Aquinas, hævdes det, at vi i kraft af vores fornuft kan indse, at altings begyndelse må have en første årsag, som vi kan kalde Gud. Det er op til den bibelske forkyndelse at
(Dansk Biografisk Leksikon)
thomistiske syn på forholdet mellem det erkendende menneske og den kristne tro som en applikation af forholdet mellem natur og nåde på erkendelsesplanet, stillet over for et (ikke tilsvarende udarbejdet) "reformatorisk" syn, repræsenteret af K. Barth. – S.s eget teologiske standpunkt
(Dansk Biografisk Leksikon)
thomistisk teologi falder dette godt i tråd med at han i sin ungdom var blevet uddannet ved det konservative universitet i Köln. Også skolemanden Morten Borup berømmer P. som en fortrinlig teologisk lærer. Han synes tillige at være blevet benyttet