tetrapoder
Tetrapoder, (af gr. tetra- + pus, podos fod), firføddede dyr.
Tetrapoder, (af gr. tetra- + pus, podos fod), firføddede dyr.
Tetrapode, oprindelig patenteret betonblok med fire ben beregnet til dæklag på skråningsmoler (se mole). Blokkene, der udføres i uarmeret beton, fremstilles i størrelser op til ca. 60 t. De fire ben bevirker, at dæklaget har bedre stabilitet end fx et
Acanthostega, den hyppigste af de berømte "firbenede fisk", der findes som fossiler fra sen Devon i Østgrønland. Acanthostega er et af de tidligste landdyr (tetrapoder). Se urpadder.
tetrapod, pattedyr, primat og menneske. Fostre fra forskellige arter ligner kun hinanden på helt tidlige stadier, og udviklingen differentierer dem lidt efter lidt fra hinanden. Først med den nye biokemi og molekylærbiologi efter 1950'erne kom der for alvor fremskridt
tetrapoders lemmer kan udviklingshistorisk føres tilbage til de kvastfinnede fisk, hvoraf de ældste kendes som næsten 400 mio. år gamle fossiler fra Devon (Latimeria, den blå fisk, er den eneste nulevende repræsentant). Som tilpasning til et liv med periodevis ophold
tetrapoder) som Acanthostega og Ichthyostega. Benfisk kendes fra Sen Perm og dominerer Tidlig Trias, hvor der også forekommer hajer. Til gengæld er hvaløgler (iktyosaurer) og svaneøgler (plesiosaurer) almindelige i Tidlig Jura. Endelig skal nævnes vigtige fund fra Sen Trias af
tetrapod), fundet i Østgrønland i sandsten fra Sen Devon, alder ca. 360 mio. år. Overgangen fra fisk med gælleånding til firbenede landdyr med luftånding er en af de mest afgørende hændelser i hvirveldyrenes historie. En sammenligning af Ichthyostega med dens
Tetrapoda) i en overordnet hvirveldyrgruppe (Sarcopterygii). Den er således beslægtet med den fiskegruppe, der er stamform til de første landhvirveldyr. Fiskegruppen Coelacanthimorpha, som Latimeria tilhører, samt lungefiskene (Ceratodontimorpha) kaldes tilsammen de kvastfinnede fisk. Navnet hentyder til, at den inderste del
Tetrapoda) udgør en overordnet hvirveldyrgruppe (Sarcopterygii). Lungefisk har fra spiserøret en eller to udposninger, der fungerer som lunger. De findes i Sydamerika, Afrika og Australien. Af de nulevende lungefisk ligner den australske art mest stamformerne med store skæl og veludviklede
daværende ækvator, måske under påvirkning af astronomisk betingede klimavariationer på 20.000 og 100.000 år; klimaet vekslede fra monsunpræget til ørkenagtigt. Fossiler er sjældne i sandstenen, men i Østgrønland er der fundet mange rester af tidlige tetrapoder som Ichthyostega og Acanthostega.