tenuis
Tenuis, se tenues.
Tenuis, se tenues.
tenuis), betegner dæmpning af et elektrisk eller optisk signals størrelse ved hjælp af en attenuator. Se dæmpningsled. I biologien betegner attenuation dels en dæmpende regulering af genekspression via en attenuator — en nukleotidsekvens, som afbryder dannelse af mRNA, dels en svækkelse
Attenuere, (af lat. attenuare fortynde, af ad- + tenuare formindske, forringe, af tenuis tynd, ubetydelig), svække; fortynde.
Ekstenuere, (af lat. extenuare, af ex- + tenuis tynd, svag), svække; udtære.
bl.a. almindelig hvene, Agrostis tenuis, og hunde-hvene, A. canina, begge på tørre skrænter, heder og overdrev i hele landet, samt kryb-hvene, A. stolonifera, der fortrinsvis vokser på fugtige steder som enge, klitlavninger mv. Nogle arter dyrkes i græsplæner.
tenuis) vokser på strandenge især langs de indre farvande. Desuden forekommer to varieteter af sumpkællingetand (L. pedunculatus): varieteten pedunculatus vokser i enge og kær, især i Jylland, mens klitkællingetand (L. pedunculatus var. vestitus) findes i klitter og hedekær i Vestjylland
tenuis) hørte tidligere også til stribefiskene, men henregnes i dag til familien Atherinopsidae. Den har en meget ejendommelig ynglebiologi. Store mængder af den 15 cm lange fisk lader sig skylle langt op på sandstranden ved fuldmånehøjvande. Her graver de sig
Tenues, (lat., pl. af tenuis tynd, fin), inden for fonetik ustemte lukkelyd (fx p, t, k); jf. mediæ.
(Naturen i Danmark)
tenuis) og stor og lille svanehalsmusling (Nuculana pernula og N. minuta) er små muslinger, der lever af detritus, som indtages direkte med mundens palper. De findes især på mudderbunden, der er rig på organisk materiale. I modsætning til andre muslinger