temperere
Temperere, (ty. temperieren, fr. tempérer, af lat. temperare blande i det rigtige forhold), give noget (fx vin) en passende varmegrad.
Temperere, (ty. temperieren, fr. tempérer, af lat. temperare blande i det rigtige forhold), give noget (fx vin) en passende varmegrad.
Tempereret klima er den klimatype, som almindeligvis optræder på mellembreddegraderne. Ifølge Martin Vahls klima- og plantebælter defineres tempereret klima ved, at der findes en egentlig sommer, hvor træer kan gro, så den varmeste måned har mere end 10 °C i
tempererede zone ret kort, ofte begrænset af både temperatur- og nedbørsforhold. Subtropisk klima udnyttes i reglen ved brug af to afgrødesystemer. Den sommertørre subtropiske, mediterrane type (i Vestasien) udnyttes ved en tørketålende sommerafgrøde, fx til oliven, hvis der ikke kunstvandes
tempereret klima. Med sådanne temperaturgrænser inddeles Jorden i polart, tempereret, subtropisk og tropisk klima, og disse klimazoner underopdeles i plantebælter efter nedbørens størrelse og fordeling gennem året. Tropisk klima Tropisk klima er karakteriseret af, at planternes vækst aldrig hæmmes af
Tempereret, (se temperere), inden for musik temperatur.
Tempereret stemning, særlig stemning af musikinstrumenter.
tempererede have. Andre næbhvaler Småhovedet hval (Ziphius cavirostris) bliver op til 6 m. Den er udbredt i varmt tempererede, subtropiske og tropiske havområder. Tasmansk eller mangetandet næbhval (Tasmacetus sheperdii) bliver 7 m og lever i den sydlige halvkugles tempererede have
tempereret vintergrøn skov 35 1300 tempereret løvfældende skov 30 1200 nordlig nåleskov 20 800 skov- og busksteppe 6 700 savanne 4 900 tempereret græsområde 1,6 600 tundra og alpint 0,6 140 ørken og halvørken 0,7 90 ekstrem
tempererede egne I egne med tempereret klima anvendes overvejende mere kostbare arter som ørreder, laks, ål og pighvar i dambrug og havbrug. Disse arter er dyrere at producere end karper, da de skal fodres med animalsk protein. Opdrættet er intensivt
tempererede dele af Østasien, dvs. i det centrale og nordøstlige Kina og i størstedelen af Japan. Disse skove er artsrigere end tilsvarende løvskove i Europa og Nordamerika, men domineres ofte af arter fra de samme slægter, fx eg, kastanje, elm