temenos
Temenos var i antikkens Grækenland et stykke jord reserveret et særligt formål, især et helligt område, ofte indhegnet eller afgrænset på anden måde og evt. forsynet med et alter eller en tempelbygning.
Temenos var i antikkens Grækenland et stykke jord reserveret et særligt formål, især et helligt område, ofte indhegnet eller afgrænset på anden måde og evt. forsynet med et alter eller en tempelbygning.
Argeaderne var de medlemmer af det makedonske kongehus, der hævdede, at de nedstammede fra Temenos, Herakles' tipoldebarn og den første konge over Argos efter Heraklidernes hjemkomst til Peloponnes.
temenos); inden for det kunne der være opført et eller flere templer. Et tempel for en olympisk guddom betragtedes som gudens bolig og rummede kultstatuen, mens offeralteret fandtes uden for templet. Ofringer til de olympiske guder blev udført på et
Temenos, Aristodemos og Kresfontes, der erobrede hhv. Argos, Lakedaimon og Messenien. Om sagnet afspejler en indvandring af dorere nordvestfra, vides ikke med sikkerhed. Hercules har under etruskernes navn Hercle været kendt i det italiske område fra omkring 500 f.v.t. I
Temenos, Herakles' tipoldebarn og den første konge af Argos. Både kongefamilien og de makedonske aristokrater var tosprogede, og ved hoffet har man på Filip 2.s og Alexander 3. den Stores tid talt græsk snarere end makedonsk. Det lykkedes også
temenos, omkransede de to templer, der begge er opført i dorisk stil. Templerne omtales som den såkaldte Basilika, der er fra ca. 530 f.v.t. og det såkaldte Neptuntempel fra ca. 460-450 f.v.t. I området omkring dem er der gjort
(Dansk Biografisk Leksikon)
Temenos 1971 samt i Religionssociologiens plads blandt humaniora, 1979 har han redegjort for sit syn på dette fags opgave og forhold til andre fag. Som professor ledede han efter Dr. Mengins afgang tillige faget indianske sprog og kulturer og deltog
(Dansk Biografisk Leksikon)
Temenos. Studies en Comp. Rel., 1965 ff. Familie Halfdan Siiger blev født i København (Vor Frue). Forældre: grosserer Hans Christian S. (1881–1973) og Julie Ingeborg Petrine Fogh (1888–1979). Gift 5.7.1941 i Holstebro (b.v.) med Inga Bolette Tronhjem, født
(Dansk Biografisk Leksikon)
Temenos XI, 1975). J. Prytz Johansen udnyttede sin alsidige uddannelse i nogle artikler, bl.a. Komplementaritet og kulturhistorie (i Perspektiv V, 1958). Såvel i disse som i sine øvrige publikationer formåede han at fremlægge analyser af selv vanskelige problemer i en
(Dansk Biografisk Leksikon)
M.V. Grønbæk: Nogle linier i religionspsykologiens udvikling, 1974. - Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1936 161f. K. Jacobsen og W. Michelsen i Ribe stiftsbog, 1971 52-55. H. Åkerberg i Temenos IX, 1973 108-46. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.