teleologisk
Teleologisk, (se teleologi), begrundet i hensigtsmæssighed.
Teleologisk, (se teleologi), begrundet i hensigtsmæssighed.
teleologiske forklaringer, uden at det forudsættes, at der nødvendigvis findes en overordnet intelligens, der har sat nogle formål. En teleologisk forklaring på et givent fænomen bygger i så fald dels på en funktionel analyse af, hvorledes fænomenet bidrager til at
Teleologisk etik er en ældre betegnelse for konsekventialisme. Den betegner en klasse af etiske teorier, ifølge hvilke den rigtige handling er den, der maksimerer det gode, altså som har de bedste konsekvenser. Det vigtigste eksempel på en sådan etisk teori
Teleologisk gudsbevis, (se teleologi), det at slutte sig til Guds eksistens af hensigtsmæssigheden i naturen.
Konsekvensetik er den form for etik, som i modsætning til pligtetik (deontologisk etik) bedømmer en handling ud fra de konsekvenser, den kan få. Læs mere i Den Store Danske medicinsk etik utilitarisme
teleologiske forklaringer. Man må her skelne mellem to typer teleologiske forklaringer: 1) Den intentionelle, hvor formålet er bevidst og findes forud for dannelsen af den mekanisme, der skal tjene formålets opfyldelse, fx urmageren, som bevidst designer et vækkeur på en
teleologisk etik, hævder, at den rigtige handling altid er den, der frembringer de mest værdifulde resultater. Dette begrundes med, at intet kan være mere simpelt og fornuftigt end at søge at øge værdi og modarbejde det modsatte. Den bedst kendte
teleologisk. Det gode eller målet for etisk handling er "lykken", som derefter begrebsbestemmes. Mennesket er et "samfundsvæsen" med fornuft og naturlige behov. Lykken, der er virkeliggørelsen af menneskets form, består i et handlingsmønster, der afspejler frivillighed, praktisk indsigt og moralsk
teleologisk forklaring problematisk? Ville meningen med fysiologisk forskning ikke forsvinde, hvis man altid kun måtte tale om lokale årsager og ikke se på større funktionelle sammenhænge? Selvom funktionelle forklaringer giver mening i biologien (i modsætning til fysikken), er deres status
teleologisk naturalisme. Dai Zhen fjernede fuldstændig de transcendente aspekter ved princippet li, som kan iagttages hos Zhu Xi. Følelser og begær Dai Zhen var skeptisk over for den tidligere neokonfucianismes mistro til begæret og følelserne. Skønt man næppe kan sige