tardigrader
Tardigrader, se bjørnedyr.
Tardigrader, se bjørnedyr.
Tardigrad, (lat. tardigradus), langsomt gående.
er en række af mikroskopiske dyr, som er nært beslægtet med leddyr. De har fire par leddelte ben eller sugekopper, som oftest sidder på fødder med tæer. Med en størrelse på kun 0,05-1,2 mm hører de til
tardigrader ("bjørnedyr"). Alle de større dyr er leddyr, bl.a. mider, springhaler og forskellige insekter — flere lever som parasitter på sæler og fugle. Der er kun et mindre antal arter af større dyr, dvs. fugle og pattedyr, men nogle af disse
Articulata, (lat. 'forsynet med led', af articulus 'led'), hovedgruppe af hvirvelløse dyr karakteriseret ved leddeling. Omfatter ledorme (Annelida), leddyr (Arthropoda), fløjlsdyr (Onychophora) og bjørnedyr (Tardigrada); nogle inkluderer også bløddyrene (Mollusca). Se også dyr.
Tardigrader, også kaldet bjørnedyr, er yderst hårdføre dyr op til 1,5 mm lange. De kan overleve temperaturer på 150 °C i flere minutter, nedkøling til få grader over det absolutte nulpunkt, de kan overleve et tryk på 6.000 gange
(Naturen i Danmark)
Tardigrada) + + + Biologisk mangfoldighed i danske farvande Hvis vi vender os til hjemlige forhold, finder vi også en klar forskel mellem antallet af arter på land og i havet. Antallet af landlevende dyrearter i Danmark ligger et eller andet sted mellem
(Naturen i Danmark)
Tardigrada based on a new genus and species from Arctic meiobenthos. – Zeitung für Zoologische Systematik und Evolutionsforschung, 20: 249-270. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Litteratur: Havbundens små
(Naturen i Danmark)
Tardigrada) er udbredt overalt fra dybhavet til de højeste bjerge i Himalaya. De ægte bjørnedyr (Eutardigrada) lever næsten udelukkende i jord og mos i ferskvand, men i Danmark findes en enkelt slægt (Halobiotus), der er gået ud i havet igen