tangnåle
Tangnålene er en slægt af nålefisk, som i Danmark omfatter tre arter: lille, almindelig og stor tangnål. De adskiller sig fra andre nålefisk i danske farvande ved at have hale- og brystfinner. Læs mere i Den Store Danske nålefisk
Tangnålene er en slægt af nålefisk, som i Danmark omfatter tre arter: lille, almindelig og stor tangnål. De adskiller sig fra andre nålefisk i danske farvande ved at have hale- og brystfinner. Læs mere i Den Store Danske nålefisk
tangnål (Syngnathus typhle), lille tangnål (S. rostellatus), stor tangnål (S. acus), snippe (Entelurus aequoreus), stor næbsnog (Nerophis ophidion) og krumsnudet næbsnog (N. lumbriciformis). Snippen er den største og kan nå en længde på ca. 60 cm, mens krumsnudet næbsnog er
tangnåle. Søhestes udbredelse og levested Søheste lever på lavt vand i varmt tempererede til tropiske farvande. Almindelig søhest (H. remulosus) findes langs Europas kyster nordpå til de sydlige dele af Nordsøen. Den optræder i stigende omfang i danske farvande og
(Trap Danmark)
i dag er talrig. Fiskebestanden er varieret og omfatter arter som ål, sortkutling, sandkutling, toplettet kutling, sortmundet kutling, kysttobis, alm. tangnål, havkarusse, hundestejle og ålekvabbe. Videre læsning Læs mere om Amager Østs arkitektur Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur
(Trap Danmark)
tangnål, tangspræl og ålekvabbe. Havørred, skrubbe og ål er almindelige i hele vigen og får om foråret selskab af hornfisk, der kommer ind på det lave vand for at gyde. Langs kysten yngler bl.a. knopsvane, gravand, vibe, strandskade og rødben
(Trap Danmark)
tangnål.Flere steder på kysten syd for Frederikshavn er der fine strandengsområder, som er vigtige lokaliteter for træk- og ynglefugle. Her yngler bl.a. rødben, klyde, stor præstekrave, engpiber og dværgterne, og i træktiden raster både lysbuget og mørkbuget knortegås her
(Trap Danmark)
tangnål, havørred, sortkutling, sandkutling, skrubbe, tangsnarre og trepigget hundestejle optræder hyppigt. Spættet sæl ses stadig oftere langs kysten, hvilket også gælder fugle som skarv, knortegås, hvinand, ederfugl, toppet skallesluger og alk. Videre læsningLæs mere om natur og landskab i Gentofte
(Trap Danmark)
tangnål, tangsnarre, trepigget hundestejle og ålekvabbe. Alm. hestereje holder til på den bare sandbund, hvor den sammen med fjordrejen bl.a. tjener som føde for forskellige fladfisk, der især om natten trækker ind på det lave vand for at fouragere.Længst
(Naturen i Danmark)
tangnåle ligner ålegræsblade (figur 12-48), ulke kan simulere en bevokset sten, og fladfisk kan tage farvetegning efter den bund, de befinder sig på. Alt dette er til begrænset nytte, hvis man lever frit i vandsøjlen, men i stedet kan
(Naturen i Danmark)
Tangnålene bliver kønsmodne efter 1 år og lever 2-3 år. Føden består af krebsdyr, fiskeyngel og små børsteorme. Almindelig ulk, Myoxocephalus scorpius Almindelig ulk har et stort hoved med torne på gællelåget og nøgne pigge i rygfinnen (figur 12-47). Den