tandstang
Tandstang, stang udformet med tænder, der passer i indgreb med tænderne i et tandhjul. En rotation af tandhjulet fører til en retlinjet bevægelse af tandstangen og omvendt. Systemet anvendes i transmissionsenheder.
Tandstang, stang udformet med tænder, der passer i indgreb med tænderne i et tandhjul. En rotation af tandhjulet fører til en retlinjet bevægelse af tandstangen og omvendt. Systemet anvendes i transmissionsenheder.
tandstang. Et tandhjul nederst på ratstammen er i indgreb med tandstangen, således at drejning af rattet bevæger tandstangen fra side til side. Vha. forbindelsesstænger fra tandstang til de styrende hjul drejes disse. Tandstangsstyring anses for at være den mest præcise
tandstang, som regel anbragt i sporets midte, og hvori et eller flere tandhjul på lokomotiv eller motorvogn griber ind. Tandhjulsbaner bruges i bjergegne på baner med stigninger over ca. 70‰, hvor adhæsionen mellem trækkraftens drivhjul og skinnerne er utilstrækkelig til
tandstang opad, indtil atmosfæretrykket stoppede bevægelsen. Derefter indkobledes et svinghjul, og i forbindelse med afkølingen af cylinderen frembragte tyngdekraften arbejdsslaget, hvis energi overførtes til svinghjulet. Kort før stemplet nåede i bund, åbnedes for udstødningen, så processen kunne gentages, når bunden
tandstang. Fra styrehuset overføres bevægelserne via forbindelsesstænger til svingarme ved hjulene. Stængerne er konstrueret således, at hjulenes affjedringsbevægelser ikke påvirker styringen, og at det inderste hjul drejer mere end det yderste (se Ackermannstyring). Af sikkerhedshensyn er ratstammer i dag konstrueret
tandstang eller til at pumpe væsker i en tandhjulspumpe. Tandhjulstyper Tændernes arbejdende flader kaldes flanker, og et tandhjuls tænder og tandmellemrum kaldes tilsammen fortandingen. Er tandhjulet udformet som en ring med indadrettede tænder, tales der om indvendig fortanding i modsætning
tandstang forbundet til en flyder, og der fandtes også astronomiske vandure, som fx kunne angive planeternes stilling. Vandure blev i 1200-tallet afløst til almindelig brug af de mekaniske ure. Tycho Brahe eksperimenterede med et "vandur" med kviksølv for at