tørvægt
Tørvægt, massen af et stof, efter at dets indhold af væske er fjernet.
Tørvægt, massen af et stof, efter at dets indhold af væske er fjernet.
tørvægt. Heraf blev 52 % spredt på landbrugsjord, 24 % blev brændt, 12 % blev sendt til slammineraliseringsanlæg, og 1 % blev deponeret. Slammet kan supplere brugen af importeret fosforgødning. I 2009 var det gennemsnitlige indhold af fosfor 2,8 % af slammets tørvægt; der
tørvægt består af uorganiske stoffer, ca. 1/3 af kvælstofforbindelser, 1/6 af fedtstoffer og 1/6 af cellulose. Vand udgør normalt 75% af afføringsmængden. Farven stammer dels fra galden, dels fra føden. Lugten stammer specielt fra den bakterielle nedbrydning af proteiner, hvorved
tørvægten. Men cellevæggene, der indeholder ca. 40-50 % kulhydrat, er ufordøjelige, og derfor er den ernæringsmæssige værdi af havalger ikke stor, men de kunne i den vestlige verden fungere som slaggekost og erstatte noget af den kalorieholdige føde. Derimod anvendes
tørvægten antages generelt at påvirke træets bearbejdningsegenskaber. Modstandsdygtighed mod imprægnering – denne træsort rapporteres at være svær at bevare. Risiko for fejl opstået ved tørrings – træsorten er nem at tørre. Udendørs lagring anbefales for at reducere risikoen for defekter. Af tørringsfejl
tørvægt) pr. arealenhed, fx i kg pr. m2, eller i energienheder, fx kJ pr. m2. Jordens samlede biomasse Den samlede biomasse på jorden anslås at ligge på omkring 550 milliarder ton kulstof (carbon). Dette tal omfatter dog kun biomassen af
tørvægt, under tørringen falder det til 15-30 %. For alle træarter er brændværdien pr. kg tørstof ca. 19.000 kJ; tunge træarter, fx bøg, eg og ask, har derfor en høj brændværdi pr. rm, mens lette træarter, (fx gran, fyr og
tørvægten). De fleste andre planteædende fugle sikrer deres unger disse næringsstoffer ved at iblande føden en del animalske elementer, typisk insekter. Duer i Danmark I Danmark forekommer fire arter af duer: huldue, ringdue, tyrkerdue og turteldue. Østlig turteldue (Streptopelia orientalis
tørvægt pr. m2 årligt. Nedfaldsløvet aflejres på jordoverfladen som den såkaldte førn (løvlag), der er levested for mange jordbundsdyr, fx tusindben og bænkebidere. Der kommer også dødt organisk materiale fra underjordiske kilder, fx døde rødder, mikroorganismer og jordbundsdyr; mængden af
tørvægt. Langt størstedelen, ca. 90 %, af det organiske materiale udgøres af det trådformede, trækstærke protein kollagen, der dannes (syntetiseres) af de specielle knogledannende celler, osteoblaster (undertiden kaldet bendannere), der også udskiller de enzymer, bl.a. alkalisk fosfatase, som fremkalder udfældning af