tøj
Tøj, se klædedragt og tekstiler.
Tøj, se klædedragt og tekstiler.
(Symbolleksikon)
Tøj, klædedragt, hører sammen med fx smykker, bemaling, tatovering og parfume til menneskets kropssymbolik, i nogle tilfælde endog brugt for at skjule kroppen, tildække tabuerede kropsdele, i andre tilfælde for at fremhæve, støtte eller forskønne og udsende hhv. maskuline og
tøj som i 1950, og tre ud af fire danske husholdninger havde da deres egen vaskemaskine. I de senere år ligger andelen af husholdninger, der har deres egen vaskemaskine, på ca. 80 %. Tørring af tøjet Når det våde tøj skal
tøj. UPF-mærkningen henviser altså direkte til tøjets UV-beskyttende effekt. Foruden materialet er design og form også vigtigt for tøjets solbeskyttende effekt. Lange ærmer og løstsiddende tøj er bedre til beskyttelse mod Solen end stramtsiddende tøj. Store farvede bluser
tøjet med sæben Malagassisk – A: Rasoa vaskede tøjet med sæben manasa ny1 lamba amin' ity savony ity2 Rasoa vaskede tøjet med denne sæbe Rasoa B: Tøjet blev vasket af Rasoa med sæben Malagassisk – B: Tøjet blev vasket af Rasoa med
Faconnerede tøjer, (fr. façonné (sb.) mønstret stof), tøjer med små indvævede mønstre.
Figurerede tøjer, (se figurere), d.s.s. faconnerede tøjer.
tøj og tryksager ret ofte. Forekomsten af kropsdele oversteg altid forekomst af møbler, møbler oversteg tøj, og tøj oversteg tryksager i alle 17 år. De tilsyneladende trivielle hændelser blev af Hall opfattet som symboler for holdninger, der prægede personlighedens vågne
tøj og mad – altså naturalier – samt opdrage de fattige til at blive selvforsørgende og sørge for, at de ikke forstyrrede den offentlige orden eller moral. Socialreformen af 1933 I perioden fra 1800 blev fattigvæsenet både i byerne og på landet
tøj i alle slags farver, men tendenser til en tilbagevenden til skikken med mørkt tøj kunne spores i 1990'erne, ligesom flagning med Dannebrog på halv stang stadig er en forholdsvis udbredt privat skik, se flag (flagning). Se også begravelse