tærbe
Tærben er en lille, op til ca. 75 cm lang rokke fra de tempererede dele af Nordatlanten. Den er en af de almindeligste rokker i danske farvande. Den liver på bunden i dybder på 30-1.000 m. Tærben kan kendes
Tærben er en lille, op til ca. 75 cm lang rokke fra de tempererede dele af Nordatlanten. Den er en af de almindeligste rokker i danske farvande. Den liver på bunden i dybder på 30-1.000 m. Tærben kan kendes
ca. 48 timers ›modning‹. Ligesom magre benfisk (fx torskefisk) opmagasinerer de fedtstof i leveren, ikke i kødet. Bruskfisk fra danske farvande af gastronomisk interesse er sildehaj og pighaj samt sømrokke, tærbe og skade. Læs mere i Den Store Danske fisk
tærbe og ørnerokke. Gastronomi Af kulinarisk betydning i Europa er kun finnerne (»vingerne«) af enkelte medlemmer af rajidae, familien af ægte rokker. Kødet er blødt, men trækker sig sammen og bliver mere fast ved tilberedning. Rokkevinger egner sig især til
tærbens riflede hudtænder. Langs kroppens og halens midterlinje findes en række med 24-50 kraftige torne. Desuden er der spredte torne på oversiden samt af og til på undersiden og på halen. Sømrokken lever på bunden i 10-300 m
(Naturen i Danmark)
Tærbe, Raja radiata Tærben er den almindeligste danske rokke. Den minder meget om sømrokken, men den har ikke så mange og så store pigge på ryggen (figur 12-69). Den er også stumpsnudet, men vingespidserne er mere afrundede end hos
(Naturen i Danmark)
tærbe (den mest almindelige rokkeart). Desuden har man undersøgt sælers og havfugles føde. Undersøgelserne har afsløret et kompliceret fødenet (figur 17-33). Ikke alene æder arterne hinanden, men rovfisk som torsk, hvilling og kuller æder også deres egne mindre artsfæller