tørvemose
Tørvemose, se mose.
Tørvemose, se mose.
Bogoak, (eng. bog mose, sump, af gælisk (og irsk) bogach, af bog blød + oak eg), egetræ fra (irske) tørvemoser (svarer til dansk moseeg).
tørvemose i Jægersborg Hegn nær Skodsborg Station 16 km nord for København; ca. 10 ha. Den ligger i en lavning mellem skovklædte morænebakker. Oprindelig var mosebassinet en 5 m dyb sø, der i løbet af 10.000 år voksede til og
den første naturvidenskabelige fredning i Danmark, og den skulle ifølge kgl. resolution af 1844 henligge urørt, bortset fra afgræsning. Formålet var egentlig økonomisk: studiet af tørvedannelse og af god forvaltning af tørvemoser. I 1918 kom den ind under moderne naturfredning.
tørvemoser. Et større, afgravet tørvebassin ligger 1 km vest for søen adskilt fra denne af en moræneryg. Området med de to bassiner er omgivet af randmoræner. I det vildsomme område yngler bl.a. havørne; det har en meget varieret plantevækst og
Jordtunge, svampearter i slægterne Geoglossum, Trichoglossum, Microglossum og Thuemenidium i skivesvampordenen; 16 arter i Danmark. Frugtlegemet er slankt tunge-/kølleformet, 1-8 cm højt og mørkt brunligt, grønligt eller sort. Findes på ugødede græsningsoverdrev, i tørvemoser og klitter.
mesolitisk jæger- og fiskerkultur i Østbaltikum, ca. 7600-5500 f.Kr. Bopladser med redskaber af flint og kvarts er fundet ved vandløb og søer. Benredskaber af stor lighed med Maglemose-kulturens er bevaret, bl.a. i kalkrige tørvemoser ved Kunda i Estland.
tørvemoser. Kæmpehjorten var udbredt i dele af Asien og i Europa, bl.a. Danmark og Skåne, artens nordgrænse. Den elgstore hjorts gevir havde en spændvidde på op til 4 m. De ældste fund er ca. 200.000 år gamle, og den uddøde
tørvemoser, og smalbladet kæruld (E. angustifolium) med flere stilkede, hængende aks i toppen af stænglen, der er almindelig i hængesæk og våde enge. De sidste to arter, bredbladet kæruld (E. latifolium) og fin kæruld (E. gracile), er begge sjældne. Navnet
tørvemoser rummer velbevarede redskaber af træ, ben og tak som ved Sārnate, hvor også rav blev indsamlet og forarbejdet. Agerbruget blev først indført i slutningen af stenalderen og fortsatte i bronzealderen, samtidig med at metalredskaber vandt indpas og befæstede bopladser