sysselmand
Sysselmand, i middelalderen i Norge en kongelig embedsmand i et syssel. I dag i Island og på Færøerne en lokal embedsmand med administrative og politimæssige beføjelser.
Sysselmand, i middelalderen i Norge en kongelig embedsmand i et syssel. I dag i Island og på Færøerne en lokal embedsmand med administrative og politimæssige beføjelser.
sysselmand. Syslerne afskaffedes med nyordningen i 1950. Sysselmand: Norge, Island og Færøerne I middelalderens Norge var en sysselmann en højtstående kongelig embedsmand i et syssel. Han varetog kongens anklageret, politi- og strafmyndighed og var hans oppebørselsbetjent i syslet. Embedet var
Sysselmand på Svalbard Efter at Den Internationale Domstol i Haag havde stadfæstet Danmarks suverænitet over Grønland, blev Helge Ingstad i stedet sysselmand på Svalbard. I kraft af sin juridiske baggrund optrådte han desuden efter 2. Verdenskrig som juridisk rådgiver for
foregå på dansk og ikke på færøsk; en ordning, der først ophævedes i 1938. Efter at Hjemmestyreloven var trådt i kraft, valgtes Andreas Samuelsen til hjemmestyrets første lagmand 1948-50. Han var sysselmand for Eysturoy 1910-41. Se også Færøerne.
sysselmand for Isafjörður Syssel i 1896 og valgt til Altinget i 1900. Da Island fik hjemmestyre i 1904, blev han udnævnt af den danske regering til landets første minister med faktisk ansvar for den politiske og økonomiske udvikling. I 1908 tabte
Hlíðarendi, (af isl. hlíð 'li, bakkeskråning' og endi 'kant'), gård i Rangárvallasýsla i Island. Hlíðarendi er kendt fra Njals saga og var i 1600-t. hjemsted for sysselmand Gísli Magnússon (1621-96).
sysselmand fra 1850. Hans romaner Piltur og stúlka (1850, da. Ungersvend og Pige, 1874) og den større, ufuldendte Maður og kona (posth. 1876, Mand og kvinde) handler om ung elskov og intriger med koloristisk folkelivs- og personskildring efter Walter Scotts
efter Altinget, for at man der kunne bekendtgøre Altingets vedtagelser. Det blev forestået af de tre goder, som tilhørte tinglaget, og varede et par dage. Efter fristatens ophør fortsatte leið under sysselmandens ledelse som forum for bekendtgørelse af Altingets forhandlinger.
sysselmand i 1734, og 1749 var han den første islænding, som blev landfoged. Magnússon virkede med stor iver i sit embede og fremmede Islands økonomiske udvikling. Hans indsats var afgørende for bl.a. etableringen af tekstilfabrikker i Reykjavík i 1752, hvilket
sysselmand Jón Thoroddsen. I begyndelsen af 1900-tallet ledede han den radikale uafhængighedsbevægelse på Island. Han vandt en politisk sejr, da de islandske vælgere i 1908 afviste en dansk-islandsk aftale om øget islandsk selvstændighed, fordi den ikke var vidtgående