syntaktisk
Syntaktisk, (se syntaks), vedr. syntaks.
Syntaktisk, (se syntaks), vedr. syntaks.
syntaktisk nominalisering får et ord eller en helhed af flere ord nominal funktion (dvs. fungerer som nominal, fx subjekt eller objekt) gennem den sammenhæng, de indgår i, eller ved hjælp af særlige ord, der markerer nominal funktion. Syntaktisk nominalisering af
syntaktiske funktion, er ledstillingen friere end på dansk og kan derved fremhæve ord og led som vigtig eller ny information, fx amor omnia vincit 'kærlighed besejrer alt', der syntaktisk lige så godt kan udtrykkes omnia vincit amor, amor vincit omnia
syntaktiske regler, herunder de logiske regler for gyldige ræsonnementer. Tænkte mennesket på basis af et sådant logisk-matematisk opbygget tankesprog, og lod dette sig finde, kunne man implementere det i en maskine, så dens processer kunne behandle de repræsenterede tanker
Syntaktiske forhold spiller en væsentlig rolle for klassifikation af sprog, der bl.a. kan karakteriseres ved rækkefølgen af subjekt (S), objekt (O) og verbal (V) i hovedtyperne SVO, SOV og VSO. Også på anden vis er syntaktiske træk af betydning for
syntaktiske betegnelse aktant svarer altså til den semantiske betegnelse argument. Et valensbegreb indgår mere eller mindre eksplicit i de fleste syntaktiske teorier, fx under betegnelser som argumentstruktur eller subkategoriseringsregler. Valensgrammatik Valensgrammatik er en grammatisk retning, som tillægger valensbegrebet en central
syntaktiske og semantiske relationer mellem et styrende led og et andet led. På dansk angives leddenes status i en sætning (som fx subjekt eller objekt) således ikke vha. kasus, men derimod vha. rækkefølgen. Genitivformen kan i stedet betragtes som en
syntaktiske niveauer: i et enkelt ord, f.eks. translabyrintært, i en ordgruppe, f.eks. håndpanthaverens i god tro erhvervede rettighed, og i en sætning, f.eks indbyggede friktionslister tillader trinløs åbning af vipperamme for 180° drejning. At der her er tale om fagsprog
syntaktiske regler specificerer sammensætningen af korrekte udtryk, mens meningen af de dannede udtryk fastlægges gennem sprogets semantik. I formelle sprog siger man, at ordene er opbygget vha. sprogets egentlige alfabet og et sæt hjælpesymboler til brug i beskrivelsen af reglerne
syntaktiske kategorier i det sprog, der beskrives, ved hjælp af andre syntaktiske kategorier samt sprogets terminale symboler, dvs. symboler, der ikke yderligere kan opløses. I tidens løb er backus-naur-form blevet udbygget i mange retninger og har haft stor