synæstetisk
Synæstetisk betyder 'knyttet til synæstesi'.
Synæstetisk betyder 'knyttet til synæstesi'.
synæstetiske oplevelse af lyd og farver som værende gensidigt afhængige. Messiaen er især kendt for sin musik for orgel, for klaver og for orkester og hans kendteste kompositioner tæller Turangalîla-Symfonien og kammermusikværket Kvartet til tidens ende. Liv og karriere
synæstetisk sans, der giver sig udslag i, at toner eller tonearter opleves som definerede farver. Komponisten Olivier Messiaen beskriver sin egen moduslære på denne måde. Farvebegrebet anvendes endelig metaforisk som en sproglig beskrivelse af klanglige kvaliteter (mørk eller lys klangfarve
synæstetiske karakter med referencer til musikken i billedernes titler, fx Symfoni i hvidt nr. 1 (1862) eller Harmoni i gråt og grønt (1873). Whistlers maleri fik almen betydning for betoningen af de nære relationer mellem maleri og musik i forbindelse
(Symbolleksikon)
synæstetiske kvaliteter, smelter sammen med varmen og lyset. I Jørgen Sonnes digt “Cikadepinjen”, 1960, rammer heden som en kølle, cikader synger i en sort pinje, og solens glød bliver så intens, at den – som var den lyden af cikader i
(Dansk litteraturs historie)
synæstetiske korrespondancer, hvor en sansning overføres fra et sanseområde til et andet: Des Esseintes' tunge kan fx opfatte hele musikstykker, når han nydende hengiver sig til rusen. Pebermyntelikøren er som en solosang, rommen som en duet, geneveren som en kvartet
(Dansk litteraturs historie)
synæstetisk glider i et med legemets brændende krav, forvandles og renses digterjeget, så sjælen kan løftes mod evigheden: Hvor skal, o Evighed, fra Dig vi rømme?I Dyrets Puls Dit store Hjærte banker;Du higer gennem gyldne Plantedrømme mod Sol
(Dansk litteraturs historie)
synæstetisk bevægelse lader Sophus Claussen i sit mindedigt „Ingeborg Stuckenberg“ fra Danske Vers (1912) ord og toner gå sammen i beskrivelsen af hendes øjne, der som sjælens spejl lukker op for hendes dybe, drømmende væsen: Til dine Øjnes Aandemusiki Skumringstimen
(Dansk litteraturs historie)
synæstetisk sammen i indledningen: udtrykket for vibens skrig gengives som geometriske figurer. Lyden aftegner sig som farvelagte flader i luften. Det æstetiske perspektiv fremgår tydeligt af, at rummet afbildes todimensionalt og står som et spontant opstået abstrakt maleri, der i
(Dansk litteraturs historie)
synæstetisk overgang får sfærerne til at synge og „selve Guds Sol til at danse“. I titeldigtet „Heroica“ ser han kunsten som en dyst, hvor enhver lav modstand skal mødes med „Kraft som Aand“. Sophus Claussen driver sin overmenneskelige vitalisme meget