symbiotisk
Symbiotisk, se symbiose.
Symbiotisk, se symbiose.
symbiotiske bakterier i gællerne. Også vældormene tilhører andre familier og er fåtallige. Dyrene på den Midtatlantiske Ryg er meget anderledes. Vældorme og hvide muslinger er på de to sydlige lokaliteter afløst af enorme mængder af seks arter rejer med symbiotiske
symbiotiske syndrom. Det autistiske syndrom er kendetegnet ved, at barnet ikke skelner mellem ting og personer og derfor virker følelsesmæssigt uengageret over for menneskelig kontakt. Det symbiotiske syndrom, der er mindre alvorligt, skyldes, at barnets identitet flyder sammen med moderens
symbiotiske mikroorganismer, hvis stofskifteprodukter supplerer muslingens egen fødeoptagelse. Kæmpemuslingerne har symbiotiske alger, zooxantheller, i kapperanden. Muslinger fra hydrotermiske væld har symbiotiske svovlbakterier i gællerne. Dette ses også hos foldmuslinger (Thyasira) og i familien Lucinidae. De træborende pæleorm (Teredinidae) har cellulosenedbrydende
symbiotiske svampe, der lever tæt sammen med planteværter, fx bladskimmel, meldug, sækdug, og rust. Fra appresorien dannes en tyndere hyfe, der trænger gennem værtsplantens yderste celler. Der kan også dannes næringsopsugende celler, haustorier; det symbiotiske forhold bliver da ofte parasitisk
symbiotisk forhold; nomaderne gjorde brug af jord, der ikke egnede sig til agerbrug, og handlede gerne med deres produkter for bondens. Nomaderne forstod sig på de last- og ridedyr, der muliggjorde kommunikation mellem fjerne egne. Ud over det symbiotiske bestod
symbiotisk fra barnets synspunkt. Det oplever sig selv og moderen som en enhed med en fælles membran til omgivelserne og tilskriver denne enhed omnipotens (almagt). Barnets videre udvikling beror på, hvordan adskillelsen fra denne oplevede enhed foregår, dvs. hvordan spædbarnet
symbiotiske blågrønalger af arten Anabaena azollae; uden disse har planterne nedsat vækst og ingen sporeformering. I Sydøstasien udnyttes Azolla til kvælstofberigelse af rismarker og kan tilføre markerne op til 50 kg kvælstof pr. hektar. De er frit flydende vandplanter og
symbiotisk forbindelse med roden. Bakterien lever frit i jorden, indtil den inficerer en værtsplante gennem et rodhår. Derved dannes en infektionstråd, som vokser videre ind mod rodens centrum, hvor cellerne begynder at dele sig, og danner en lille knold. Rodens
mio. år siden. Formodentlig var de tidligste basidiesvampe nedbrydere og parasitter på datidens planter. Siden udvikledes forskellige symbiotiske livsformer, hvoraf dannelsen af ektomykorrhiza mellem svampe og træer er den mest udbredte; se mykorrhiza. Læs mere i Den Store Danske svampe