surrealistisk
Surrealistisk, (se surrealisme), som er præget af surrealisme.
Surrealistisk, (se surrealisme), som er præget af surrealisme.
surrealistiske bevægelses udgangspunkt I 1924 udgav bevægelsens ledende teoretiker, digteren André Breton, Les Manifestes surréalistes (dansk titel: De surrealistiske manifester, 1972), hvori han definerer surrealismen som: "Ren psykisk automatisme, hvorved man sætter sig for mundtligt, skriftligt eller på enhver anden
surrealistiske kunstnermiljø, hvor hun også mødte Richard Mortensen, Vilhelm Bjerke Petersen og Gustaf Munch-Petersen. De var alle med i den kreds, der dannede gruppen Linien, og som Sonja Ferlov Mancoba også tilhørte. Sonja Ferlov Mancoba bliver billedhugger I sommeren
surrealistiske manifest" fra 1930: "Den enkleste surrealistiske handling består i at gå ned på gaden med sine revolvere og skyde tilfældigt ind i mængden" og "lad os angribe sproget. Det er den værste af alle konventioner". I 1960'erne blev
surrealistiske bevægelse. Ved siden af studier i filosofi ved Bonns universitet fra 1909 begyndte han at male og udstillede bl.a. i Sturm-galleriet i Berlin. Efter krigstjeneste 1914-18 var Ernst aktiv deltager i den antikunstneriske dada-bevægelse i Köln
surrealistisk maler. Hun rejste i 1929 til Paris, hvor hun studerede hos Fernand Léger 1930-1931. Hendes surrealistiske malerier, der forener figuration med abstraktion, er sarte både i streg og farveholdning. Hun havde kontakt til de surrealistiske miljøer i Paris
surrealistiske gruppe i Paris og skabte sammen med Luis Buñuel de surrealistiske film Un Chien andalou (dansk Den andalusiske hund , 1928) og L'Age d'or (dansk Guldalderen, 1930), der blev skandalesucceser. Salvador Dalí deltog i de internationale surrealist-udstillinger
surrealistiske program, som han stod for, i tidsskrifterne Littérature (1919-1924) og Le Révolution surréaliste (1924), da han sammen med Paul Éluard, Benjamin Péret, Robert Desnos og Louis Aragon trykte et Second manifeste des surréalistes (1929), hvor han selv gav
surrealistiske manifest fra 1924. Breton var bl.a. inspireret af Sigmund Freuds psykoanalytiske metode, der lod underbevidstheden komme frit til udtryk uden at være underlagt fornuftens og viljens kontrol og uden for enhver social, æstetisk og moralsk censur; ligesom Philippe Soupault
surrealistiske film som Man Rays L'Etoile de mer (1927), Luis Buñuels og Salvador Dalís berømte Un Chien andalou (1928, Den andalusiske hund), fulgt op af den lange tonefilm L'Age d'or (1930, Guldalderen) og Jean Cocteaus debut Le