subtroperne
Subtroperne, områderne mellem Jordens tempererede og tropiske zoner.
Subtroperne, områderne mellem Jordens tempererede og tropiske zoner.
subtroperne. Til slægten hører bl.a. papyrusplanten (Cyperus papyrus), hvis marv er blevet anvendt til papyrusfremstilling i Egypten siden ca. 3.000 f.v.t. Jordmandel (C. esculentus) dyrkes mange steder i troperne og subtroperne for sine jordstængler, der overvejende udnyttes som husdyrføde. Flere
subtroperne. Flyvende hunde omfatter de største flagermus; størst er kalongen (Pteropus vampyrus) med et vingefang på op til 150 cm. De fleste arter er dog mellemstore. De større arter, bl.a. tilhørende slægten Pteropus, har hundeagtigt hoved. Hammerhoved (Hypsignatus monstrosus) fra
subtroperne, men optræder også langt mod nord og er bl.a. fundet ud for kysten af det vestlige Norge. Den observeres undertiden også i danske farvande. Når læderskildpadden færdes i kolde farvande, er den i stand til at øge sin kropstemperatur
til den underliggende B-horisont. I en acrisol har dette ler en ringe evne til at fastholde (adsorbere) positivt ladede ioner (lav CEC-værdi) og er fattigt på baser. Acrisol er især udbredt i troperne og subtroperne. Se også jordklassifikation.
subtroperne; der findes ingen vildtvoksende arter i Danmark. Mange af de arter, der er hjemmehørende i tørre områder, er stærkt filtede, hvilket nedsætter vandtabet via fordampning. Blomsterne er små, uanseelige og samlet i tætte, akslignende stande eller nøgler, som sidder
subtroperne, hvor fordampningen er større end nedbøren. Overfladestrømmene Vindens indflydelse er begrænset til de øverste 50-100 m af vandmasserne, og overfladestrømmene er i høj grad styret af de globale vindsystemer, dvs. passatvindene (østenvinde) omkring ækvator, vestenvindene på mellembredderne samt
subtroperne og troperne. Én art, hvas avneknippe (Cladium mariscus), forekommer ret sjældent i Østdanmark; det er en op til 180 cm høj plante med skarpt savtakkede blade og kvastformede blomsterstande, der er sammensat af fåblomstrede nøgler. Den danner større bestande
enkelte arter benyttes lokalt i madlavningen i dele af Afrika. En tredje slægt, Musella, indeholder kun én art, der forekommer endemisk i bjergegne i Yunnan, Sydkina, og dyrkes som prydplante i subtroperne. Læs mere i Den Store Danske ingefærordenen banan
subtroperne. Det er en flerårig, krybende, meterlang urt med hjerte- til pilformede blade og store tragtformede, purpurfarvede, rød- eller hvidlige kroner. De opsvulmede tenformede stængelknolde er hvide, gule eller rødlige og på størrelse med kartofler. De er saftigere end kartofler