sublim
Sublim betyder ophøjet eller storslået.
Sublim betyder ophøjet eller storslået.
sublime, det ophøjede, noget i æstetisk sammenhæng grænsesprængende og overvældende. Begrebet stammer fra en antik retorisk traktat af en ukendt forfatter kaldet Pseudo-Longinos. Skriftet blev oversat til fransk i 1674 af Nicolas Boileau; dets tema er storhed i tale
fra det ophøjede til det latterlige er der kun et skridt'. Udtrykket er blevet tilskrevet kejser Napoléon (Napoleon Bonaparte), bl.a. af Victor Hugo i dennes forord til stykket Cromwell (1827). Læs mere i Den Store Danske det ophøjede det sublime
og charme. Denne antiaristoteliske hyldest til det grænsesprængende værk øvede stor indflydelse i den følsomme tid og i romantikken. Om det Sublime er kongenialt fordansket af Niels Møller under titlen: "Longinos" Den Store Stil (1934). Læs om det sublime her.
Sublime and the Beautiful (1756, Om det sublime og det skønne), hvori han forkaster den klassicistiske æstetiks forestilling om, at et kunstværk virker ved sin klarhed og sin regelbundethed. Det virker tværtimod ved sin ubegribelighed og uafsluttethed, hævder han. Edmund
sublime Füssli tog dog billedkunsten op og tilegnede sig en omfattende viden om den litteratur, der prægede Sturm und Drang-tidens søgen efter det sublimt antiklassiske og ikke-harmoniske. I digterværkernes dramatiske optrin fx hos Homer, Dante, Nibelungenlied samt John
Sublime Object of Ideology (1989, da. Ideologiens sublime objekt, 2010) og har siden skrevet en lang række titler, fx The Ticklish Subject (1999) og Violence (2008, da. Vold, s.å.). I 1990 stillede Slavoj Žižek op til præsidentvalget i Slovenien
sublim enhed. I hans figur, vagabonden Kolingen, samles blid og grum humor, kærligheden til det primitive og oprindelige og et forsonende stænk brændevin til den dyrkelse af det overmenneskelige, der var karakteristisk for slutningen af 1800-t. I perioden 1943-59 udgav
sublim musikalsk form. Samme register findes i hans lyriske dramaer, fx Fjællebodsteatret (1906, iscenesat af V. Mejerkhold i 1914). Blok dyrkede ekstremerne: kristen mystik og Dostojevskij-inspireret dæmoni. Efter revolutionsforsøget i 1905 fik hans anfægtelser politiske overtoner. I talrige foredrag
sublime" effekter. Denne dristige side er ofte overset af Alexander Popes eftertid, der som regel har indlæst Pope som William Wordsworths fjendebillede i det romantiske manifest Lyrical Ballads (1798). Mens Alexander Pope altid primært vil appellere til trænede læsere, har