stutflag
Stutflag, rektangulært flag uden tunger (split), se Danmark (nationalflag) og flag.
Stutflag, rektangulært flag uden tunger (split), se Danmark (nationalflag) og flag.
stutflag. Siden 1731 har kongeflaget haft det kongelige våben i et midterfelt, og senere indførtes lignende særflag for andre i den kongelige familie. I tidens løb er der for en række tjenestegrene indsat særmærker eller bogstaver i det øverste indre
stutflag. Flagets farver eller figurindhold kan også forekomme i form af et smalt, trekantet flag, en vimpel. Marinefartøjer sejler under vedkommende stats flag for entydigt at kunne identificeres og for at kunne hævde rettigheder. Et fremmed lands flag sættes på
stutflaget, dvs. et rektangulært dannebrogsflag uden flige; dog har færøske og grønlandske skibe tilladelse til at sejle under eget flag. Private kan efter særlig tilladelse sejle under splitflag, dvs. et dannebrogsflag med flige, der er forsynet med et særligt mærke
på en nyanskaffet postjagt til Storebæltsoverfarten. Efter en bestemmelse fra 1898 kunne alle danske postførende skibe føre postflag, nu med det kronede posthorn placeret i splitflagets øverste inderste felt. Mindre fartøjer og både i postens tjeneste har et tilsvarende stutflag.
(Trap Danmark)
stutflaget. Danskerne hejser gerne flaget ved deres huse og i kolonihaven og pynter juletræet med små dannebrogsflag. Sportsbegivenheder markeres også i vidt omfang med Dannebrog. Kongelige personers fødselsdage, kirkelige højtider, nationale og militære mærkedage har siden 1880’erne været flagdage