stukkatør
Stukkatør, person uddannet til arbejde med stuk. Se stukkaturarbejde.
Stukkatør, person uddannet til arbejde med stuk. Se stukkaturarbejde.
stukkatør, virksom i Danmark. Hans tidligste dekorationsarbejder på Fredensborg Slot (1721) og Clausholm (1724) skaffede ham snart en stilling som hoffets ledende stukkatør. Han beherskede virtuost flere stilarter, fra barokkens svulmende plastik til de sene arbejders forfinede rokokoornamenter som fx
stukkatør, bronzestøber, gørtler, dekorationsmaler, glarmester, smed, teglbrænder, væver, syerske, bogbinder m.fl. – og i stort set alle materialer: Marmor, sandsten, granit, mursten/tegl/terrakotta, træ, gips, puds, cement, smedejern, støbejern, zink, kobber, messing, bronze, maling og stof/klæde m.m. Derudover optræder akantusbladet også
stukkatøren Egid Quirin Asam (1692-1750). Et fælles studieophold i Rom i årene fra 1712 til 1714 prægede deres stil, hvor figurer, stukkatur og freskomaleri forenes til rumopløsende teatralske optrin, og hvor religionens kraft synes at nedbryde alle faste former
stukkatør, men arbejdede samtidig på egen hånd som billedhugger. Rodins ældste bevarede værk, et portræt af faderen, Jean-Baptiste Rodin (1860, Musée Rodin, Paris), er inspireret af antik romersk kunst ligesom Manden med den brækkede næse (1863, bl.a. Glyptoteket). Antikken
stukkatører, tegnere, malere osv. Drenge gik til hånde ved arbejdet og lærte på den måde håndværket. De lærte desuden at skrive, så de blev i stand til at dekorere gravenes vægge med religiøse tekster. Arbejderne, der stod direkte i kongens
stukkatør og blev formand for den socialistiske landsorganisation Unión General de Trabajadores. Oprindelig var han på højrefløjen i det socialdemokratiske parti, men han blev mere radikal under indtryk af begivenhederne i 1930'erne. 1931-33 var han arbejdsminister og efter
stukkatør. Gennem den fra Sachsen indvandrede billedhugger Christian Nerger (d. 1708) lærte Friederich Ehbisch muligvis at dekorere i den virtuose akantusbarokstil samt fransk båndværksstil, som det ses i de værker, han udførte som hofbilled- og stenhugger for Frederik 4., fx
stukkatør. Med inspiration fra især Johann Bernhard Fischer von Erlachs dynamiske barokstil forestod Jakob Prandtauer en række omfangsrige byggerier i Østrig. Jakob Prandtauers vigtigste bygningsværker Særligt vigtige er de barokke ombygninger af de to mægtige klosteranlæg Stift Melk i Melk
stukkatør, der virkede i Danmark ca. 1708-22. Der vides intet om Sturmbergs baggrund og uddannelse, før han kom til Danmark, men hans kunst bærer præg af tysk og italiensk barok, fx Andrea Pozzo. Han var endvidere påvirket af Thomas