studium
Studium, (lat. stræben, iver, af studere), undersøgelse; det at studere; videnskabeligt arbejde el. arbejdsfelt.
Studium, (lat. stræben, iver, af studere), undersøgelse; det at studere; videnskabeligt arbejde el. arbejdsfelt.
studium af formen, det bagvedliggende system, fonologien, som beskæftiger sig med de systematiske konstanter bag de ofte mangeartede og variable fonetiske data. Dette studium var allerede foregrebet af Panini. Grundlæggende for fonologien og for hele 1900-tallets lingvistik er begrebet
studium af det kapitalistiske samfund, det studium, der fik sin klassiske udformning i Kapitalen. Kommunisternes Forbund På foranledning af den preussiske regering var Karl Marx i begyndelsen af 1845 blevet udvist fra Frankrig. Han bosatte sig herefter med familien i
studium af litteraturen: I forhold til digterens levned, til de socioøkonomiske, politiske og kulturelle forhold og til tidligere og samtidig litteratur. I århundredets sidste årtier opstod den tyske Geistesgeschichte med hovedskikkelserne Wilhelm Dilthey og Rudolf Unger (1876-1942), der — i
studium. I 1508-09 sendtes han til Wittenberg for at undervise i moralfilosofi, og efter tilbagekomsten blev det teologiske studium afbrudt af en rejse til Rom i ordenens ærinde. I 1511 tog han varigt ophold i Wittenberg, hvor han i
studium af ligninger blev algebraen et studium af algebraiske strukturer såsom grupper, ringe og legemer. En lignende udvikling kan spores inden for geometrien. Hvor matematikerne omkring 1800 var enige med Kant om, at rummets geometri a priori var euklidisk, førte
studium af romerretten og herunder Digesta ved universitetet i Bologna (se Bolognaskolen) med navne som Irnerius og Accursius, der er forfattere til Glossa Ordinaria. I 1300-tallet var de kendte jurister i Italien Bartolus de Saxoferrato og Baldus de Ubaldis
studium af ikke-vestlige samfund har siden slutningen af 1800-t. givet anledning til en samfundsforståelse i anden målestok. Antropologien opstod som et sammenlignende studium netop af små statsløse samfund, der var organiseret omkring slægtsgrupper af forskelligt omfang og i
for den europæiske retsudvikling. På grundlag af Digesta opstod det juridiske studium, og Corpus juris civilis i sin helhed er i nye tekstkritiske udgaver basis for den moderne tids studium af romerretten. Læs mere i Den Store Danske romerret glossatorer
studium af dialekter. Dialektologien går i sin nuværende form tilbage til 1800-tallet, da man for alvor begyndte at interessere sig for "folkemålene" dels som manifestation af den voksende nationale bevidsthed, dels på videnskabelig basis som et led i den