strøkorn
Strøkorn, større mineralkorn i en finkornet magmabjergart, se fenokryst.
Strøkorn, større mineralkorn i en finkornet magmabjergart, se fenokryst.
strøkorn af kvarts og kalifeldspat og centimeterstore indeslutninger af grønsort basalt. Den brune kvartsporfyr har 1-2 mm store strøkorn af kvarts og op til 5 mm store strøkorn af rødbrun kalifeldspat og hvidlig plagioklas foruden indeslutninger af andre bjergarter
strøkornene dannet under metamorfosen. Metamorfe bjergarter kan imidlertid indeholde mineralkorn, som er rester, relikter, fra den oprindelige bjergart. Dette udtrykkes med forstavelsen blasto-. En blastoporfyrisk bjergart har derfor arvet sine strøkorn fra den oprindelige bjergart. I metamorfe bjergarter kan desuden
rød eller rødlig grundmasse, hvori der ligger et beskedent antal lyse strøkorn af mineralet feldspat samt enkelte grønlige korn af mineralet epidot. Den ligner en Østersøkvartsporfyr, men mangler strøkorn af kvarts. Bredvadporfyren har været anvendt som ledeblok af V. Milthers.
med rødbrun grundmasse, hvori der ligger et stort antal aflange, lyse strøkorn af feldspat samt 1/2-1 cm store, sortgrønne aggregater af finkornet materiale. Den ligner brun østersøkvartsporfyr, men mangler strøkorn af kvarts. Grønklitporfyrit blev anvendt som ledeblok af V. Milthers.
strøkorn af kalifeldspat (≥1 cm). Disse er butkantede og delvis afrundede med hvidlige rande af plagioklasfeldspat, hvilket skyldes kemiske ændringer i magmaet under krystallisationen. Blå til grå strøkorn af kvarts findes ofte. Påskallavikporfyrer forekommer hyppigst i det sydlige og østlige
er en grå til sort lavabjergart af intermediær sammensætning, opkaldt efter Andesbjergene. Den indeholder ofte strøkorn af plagioklas. Andesit er hovedbjergarten i den kalk-alkaline magmaserie.
Fenokryst, (af gr. phainein 'lyse, skinne' og krystallos 'krystal'), store korn, strøkorn, der er indlejret i en mere finkornet grundmasse. En sådan bjergart kaldes en porfyr. Se bjergarter.
strøkorn af olivin eller plagioklas. Ved jordskorpebevægelser efter (og muligvis allerede under) dannelsen af lavaerne er disse blevet vippet og svagt foldet, således at de hælder nogle få grader mod nordøst, øst eller sydøst. I Kvartær har Færøerne været dækket
strøkorn af bl.a. olivin, pyroxen, pyroprig granat og magnesiumholdig ilmenit og indeholder brudstykker, xenolither, af bjergarter fra Jordens kappe, fx eclogit og peridotit, samt af plutoniske bjergarter og sedimenter fra kontinentskorpen. De overfladenære dele af kimberlitforekomster er omdannet til en