stormmåge
Stormmågen er en mellemstor måge (38-44 cm), der er udbredt fra Nordeuropa mod øst til Beringshavet. I Danmark yngler den almindeligt, især på småøer, men også ved ferskvand inde i landet. I de senere årtier er en del stormmåger
Stormmågen er en mellemstor måge (38-44 cm), der er udbredt fra Nordeuropa mod øst til Beringshavet. I Danmark yngler den almindeligt, især på småøer, men også ved ferskvand inde i landet. I de senere årtier er en del stormmåger
stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og ride. Dværgmågen er en uregelmæssig ynglefugl og fåtallig gæst på trækket til og fra ynglepladserne øst og nordøst for Danmark. Også sorthovedet måge (Ichthyaetus melanocephalus), som tidligere var en sjælden gæst fra Middelhavsområdet, har etableret
stormmågen, men er betydeligt større med et kraftigere næb med en tydelig rød plet. Sølvmågebestanden i Danmark I Danmark yngler hen ved 86.000 par sølvmåger (2019). I begyndelsen af 1900-tallet bestod den danske ynglebestand kun af nogle få tusinde
(Naturen i Danmark)
stormmåger og hættemåger. Mågerne tiltrækkes især af de fødemuligheder, der opstår, når græsset slås, under høst, og når der pløjes og harves efter høst. Det er især regnorme og larver, mågerne går efter. Hættemågens og stormmågens nylige tilbagegang i Danmark
(Naturen i Danmark)
stormmåge begyndt at yngle på hustage i en række danske kystbyer. En systematisk undersøgelse i 1999 afslørede 173 par sølvmåger på hustage i Århus (figur 13-37). Det skønnes, at der nu yngler mere end 1000 par sølvmåger og 650 par
(Trap Danmark)
stormmåger. Trækkende fiskeørne lægger ofte vejen forbi Fussing Sø, og også havørn ses jævnligt. Om vinteren kan troldand, hvinand, stor og lille skallesluger samt sangsvane og canadagås opleves på søen. Badning er tilladt fra badepladsen, der ligger ved Fiskerhuset i
(Trap Danmark)
stormmåge og svartbag har her en samlet ynglebestand på ca. 10.000 par. Også skærpiber, havterne og tejst yngler i gode bestande, og på Græsholm er der en skarvkoloni. Øen Hirsholm har en af landets største bestande af splitterner, som i
(Trap Danmark)
Stormmåge, alm. ryle, klyde, vibe og gul vipstjert er helt forsvundet, mens arter som strandskade, havterne og stor præstekrave kun optræder med få ynglepar. En af årsagerne er formentlig tilgroning pga. for lavt græsningstryk, men også en voldsom stigning i
(Trap Danmark)
stormmåge, fjordterne, havterne og dværgterne samt landets største yngleforekomster af ederfugl, bramgås og storspove. I 2008 etablerede også den sjældne rovterne sig som ynglefugl, og i 2014 ynglede sølvhejren regelmæssigt på øen. Saltholm blev fredet i 1983, og i 1988 blev
(Trap Danmark)
stormmåge, sølvmåge, vibe, storspove, islandsk ryle, rødben, strandskade, hjejle og havørn. Området indgår i natur- og vildtreservat Vadehavet, hvilket bl.a. betyder, at der er adgangsforbud året rundt i området mellem Skallingen og Langli, mens der er forbud mod færdsel på