storakse
Storaksen er den længste af de to symmetriakser i en ellipse. Læs mere i Den Store Danske ellipse keglesnit
Storaksen er den længste af de to symmetriakser i en ellipse. Læs mere i Den Store Danske ellipse keglesnit
storaksen og lilleaksen. Ellipsen fremkommer også af cirklen i snitplanen med storaksen som diameter, når cirklen sammentrykkes vinkelret ind mod storaksen med kvotienten mellem længden af lilleaksen og længden af storaksen som forvandlingsfaktor. Graden af ellipsens fladtrykning måles ved et
Storaks er balsam, der udvindes af barken fra træet Styrax officinalis, som vokser på Lilleasiens sydkyst. Storaks indeholder kanelsyre, kanelsyreestere og harpiks. Storaks anvendes til parfume og tidligere i medicin. Læs mere i Den Store Danske Styrax
storaksen, og korden der halverer storaksen og er vinkelret på den, kaldes lilleaksen. Ellipsen er symmetrisk omkring storaksen og lilleaksen. Hvis den halve storakse og den halve lilleakse har længden \(a\), henholdsvis \(b\), da er ellipsens excentricitet givet ved formlen
storaksen (2a) og excentriciteten e. Ellipsens drejning i forhold til knudelinjen fastlægges af vinklen ω. Til baneelementerne hører også det tidspunkt, da planeten er nærmest Solen. For dobbeltstjerner indfører man tilsvarende baneelementer, idet ekliptikas plan erstattes af en plan vinkelret
storakse ses fra et punkt i Universet. Måles en stjernes årlige parallakse, p, i buesekunder (″), er dens afstand målt i parsec 1/p; 1 parsec = 3,26 lysår. Bestemmelse af den årlige parallakse Som følge af Jordens bevægelse omkring Solen vil
storakse er i dag bestemt vha. satellitter, der måler afstanden fra satellitten til havet og dermed fastlægger middelhavniveau. Værdierne for World Geodetic System 1984 er fastlagt på denne måde, og denne referenceellipsoide har siden begyndelsen af 1990'erne været benyttet
storakse 41″ (1″ = 1/3600°, kaldet et buesekund). Da Jordens bane ikke er præcist cirkulær, følger stjernen ikke ellipsen præcist; afvigelsen er dog højst 0,3″. Iagttagerens bevægelse pga. Jordens rotation medfører en daglig aberration på højst 0,3″. For en
storakse i Jordens ellipsebane omkring Solen. Værdien af 1 au er fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2012 til 149.597.870.700 m ± 3 m; til langt de fleste formål kan længden 150 mio. km anvendes. Til angivelse af større
storakse \(a\) og den halve lilleakse \(b\) i et sædvanligt retvinklet koordinatsystem i planen kan beskrives ved koordinaterne \( (x,y)=(a\cdot \cos(v), b\cdot\sin(v)), 0\leq v \leq 2\pi \). Læs mere i Den Store Danske